We Love God!

God: "I looked for someone to take a stand for me, and stand in the gap" (Ezekiel 22:30)

Most biblical miracles happened in three relatively brief periods of Bible history: In the days of Moses and Joshua, during the ministries of Elijah and Elisha, and in the time of Christ and the apostles. None of those periods lasted much more than a hundred years. Each of them saw a proliferation of miracles unheard of in other eras. Even during those three time periods, however, miracles were not exactly the order of the day. The miracles that happened involved men who were extraordinary messengers from God – Moses and Joshua, Elijah and Elisha, Jesus and the apostles. Aside from those three intervals, the only supernatural events recorded in Scripture were isolated incidents.
John MacArthur

We must never expect God to do the things He has never promised to do. For instance, God has never promised to always heal your infirmities, provide a spouse and/or children, exempt you from suffering or make you wealthy. God gives us His promises according to His will. We are in no position to force our will upon Him and expect Him to comply and then express our disappointment that He let us down when He, according to our own estimation, fails to come through. It’s not “name it and claim it.” It is “read it and believe it.”
Randy Smith

Bible – danish – 1 Samuel Chapter 13:1-23.

Index: Danish Bible

 

1 Samuel 13

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]

13:1 Saul var….År ved sin Tronbestigelse, og han herskede i….År over Israel.

13:2 Saul udvalgte sig 3.000 Mand af Israel; af dem var 2.000 hos Saul i Mikmas og i Bjergene ved Betel, 1.000 hos Jonatan i Gibea i Benjamin; Resten af Krigerne lod han gå hver til sit.

13:3 Da fældede Jonatan Filisternes Foged i Geba. Det kom nu Filisterne for Øre, at Hebræerne havde revet sig løs. Men Saul havde ladet støde i Hornet hele Landet over,

13:4 og hele Israel hørte, at Saul havde fældet Filisternes Foged, og at Israel havde vakt Filisternes Vrede. Og Folket stævnedes sammen i Gilgal til at følge Saul,

13:5 men Filisterne havde samlet sig til Kamp mod Israel, 3.000 Stridsvogne, 6.000 Ryttere og Fodfolk så talrigt som Sandet ved Havets Bred, og de drog op og lejrede sig i Mikmas lige over for Bet-Aven.

13:6 Da Israels Mænd skønnede, hvilken Fare de var i thi Folket blev trængt, skjulte Folket sig i Huler, Jordhuller, Klipperevner, Gruber og Cisterner

13:7 eller gik over Jordans Vadesteder til Gads og Gileads Land. Men Saul var endnu i Gilgal, og hele Folket fulgte ham med Frygt i Sind.

13:8 Han ventede syv Dage til den Tid, Samuel havde fastsat; men Samuel kom ikke til Gilgal. Da Folket så spredte sig og forlod Saul,

13:9 sagde han: “Bring Brændofferet og Takofrene hen til mig!” Så ofrede han Brændofferet.

13:10 Men lige som han var færdig med at ofre Brændofferet, se, da kom Samuel, og Saul gik ham i Møde for at hilse på ham.

13:11 Da sagde Samuel: “Hvad har du gjort!” Saul svarede: “Jeg så, at Folket spredte sig og forlod mig, men du kom ikke til den fastsatte Tid, og Filisterne samlede sig ved Mikmas;

13:12 så tænkte jeg: Nu drager Filisterne ned til Gilgal imod mig, og jeg har endnu ikke vundet HERRENs Gunst; da tog jeg Mod til mig og bragte Brændofferet!”

13:13 Samuel sagde til Saul: “Tåbeligt har du handlet. Hvis du havde holdt den Befaling, HERREN din Gud gav dig, vilde HERREN nu have grundfæstet dit Kongedømme over Israel til evig Tid;

13:14 men nu skal dit Kongedømme ikke bestå. HERREN har udsøgt sig en Mand efter sit Hjerte, og ham har HERREN kaldet til Fyrste over sit Folk, fordi du ikke holdt, hvad HERREN bød dig!”

13:15 Derpå brød Samuel op og gik bort fra Gilgal; men den tilbageblevne Del af Folket drog op i Følge med Saul for at støde til Krigerne, og de kom fra Gilgal til Gibea i Benjamin. Da mønstrede Saul de Folk, han havde hos sig, omtrent 600 Mand;

13:16 og Saul og hans Søn Jonatan og de Folk, de havde hos sig, lå i Geba i Benjamin, medens Filisterne lå lejret i Mikmas.

13:17 Fra Filisternes Lejr drog så en Skare ud i tre Afdelinger for at plyndre; den ene Afdeling drog i Retning af Ofra til Sjualegnen,

13:18 den anden i Retning af Bet Horon og den tredje i Retning af den Høj, som rager op over Zeboimdalen, ad Ørkenen til.

13:19 Men der fandtes ingen Smede i hele Israels Land; thi Filisterne havde tænkt, at Hebræerne ellers kunde lave sig Sværd og Spyd;

13:20 derfor måtte hele Israel drage ned til Filisterne for at få hvæsset deres Plovjern, Hakker, Økser eller Pigkæppe;

13:21 det kostede en Pim at få slebet Plovjem og Hakker og en Tredjedel Sekel for Økser og for at indsætte Pig.

13:22 Således fandtes der, den Dag Slaget stod ved Mikmas, hverken Sværd eller Spyd hos nogen af Krigerne, som var hos Saul og Jonatan; kun Saul og hans Søn Jonatan havde Våben.

13:23 Filisternes Forpost rykkede frem til Mikmaspasset.