We Love God!

God: "I looked for someone to take a stand for me, and stand in the gap" (Ezekiel 22:30)

The word command carries the idea of authority. The most basic meaning of the word is “to direct with authority.” A command does not just give guidance that one may accept or reject; a command implies that the one giving it has the authority to require obedience and the intention of doing so. This is true of the commands of God. As the Sovereign God of the universe, He has the authority to require obedience and He does insist that we obey Him.
Jerry Bridges

Can God reveal Himself to humanity? And, to be more specific, can He reveal himself in language, the specifics of which become normative for Christian faith and action? With an inerrant Bible these things are possible. Without it, theology inevitably enters a wasteland of human speculation. The church, which needs a sure Word of God, flounders. Without an inerrant revelation, theology is not only adrift, it is meaningless. Having repudiated its right to speak on the basis of Scripture, it forfeits its right to speak on any other issue as well.
James Montgomery Boice

Bible – danish – Ezekiel Chapter 2:1-10.

Index: Danish Bible

 

Ezekiel 2

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
[43]
[44]
[45]
[46]
[47]
[48]

2:1 Han sagde til mig: “Menneskesøn stå op på dine fødder så jeg kan tale med dig!”

2:2 Og som han talede til mig, kom Ånden i mig og rejste mig på mine Fødder, og jeg hørte ham tale til mig.

2:3 Han sagde: “Menneskesøn! Jeg sender dig til Israeliterne, de genstridige, der har sat sig op imod mig; de og deres Fædre har forbrudt sig imod mig til den Dag i Dag.

2:4 Og Sønnerne har stive Ansigter og hårde Hjerter; jeg sender dig til dem, og du skal sige: Så siger den Herre HERREN!

2:5 Hvad enten de hører eller ej – thi de er en genstridig Slægt – skal de kende, at en Profet er kommet iblandt dem.

2:6 Men du, Menneskesøn frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres Ord, når du færdes mellem Nælder og Tidsler og bor blandt Skorpioner; frygt ikke for deres Ord og vær ikke ræd for deres Ansigter, thi de er en genstridig Slægt.

2:7 Du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de hører eller ej, thi de er en genstridig Slægt..

2:8 Og du, Menneskesøn, hør, hvad jeg taler til dig! Vær ikke genstridig som den genstridige Slægt, men luk din Mund op og slug, hvad jeg her giver dig! ”

2:9 Og jeg skuede, og se, en Hånd var udrakt imod mig, og i den lå en Bogrulle;

2:10 og han rullede den op for mig, – og der var skrevet på den både for og bag; og hvad der stod skrevet, var Klage, Suk og Ve.