Index: Danish Bible
Galaterne 5
[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
5:1 Til Friheden har Kristus frigjort os. Så står nu fast, og lader eder ikke atter holde under Trældoms Åg!
5:2 Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskære, vil Kristus intet gavne eder.
5:3 Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære, at han er skyldig at opfylde hele Loven.
5:4 I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere faldne ud af Nåden.
5:5 Vi vente jo ved Ånden af Tro Retfærdigheds Håb.
5:6 Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed.
5:7 I vare godt på Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed?
5:8 Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder.
5:9 En liden Surdejg syrer hele Dejgen.
5:10 Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget andet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem han end er.
5:11 Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvor for forfølges jeg da endnu? Så er jo Korsets Forargelse gjort til intet.
5:12 Gid de endog måtte lemlæste sig selv, de, som forstyrre eder!
5:13 I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere!
5:14 Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: “Du skal elske din Næste som dig selv.”
5:15 Men når I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!
5:16 Men jeg siger: Vandrer efter Ånden, så fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring.
5:17 Thi Kødet begærer imod Ånden, og Ånden imod Kødet; disse stå nemlig hinanden imod,for at I ikke skulle gøre, hvad I have Lyst til.
5:18 Men når I drives af Ånden, ere I ikke under Loven.
5:19 Men Kødets Gerninger ere åbenbare, såsom: Utugt, Urenhed, Uterlighed,
5:20 Afgudsdyrkelse,Trolddom,Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,
5:21 Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg også før har sagt, at de, som øve sådanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige.
5:22 Men Åndens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,
5:23 Sagtmodighed, Afholdenhed Imod sådanne er Loven ikke,
5:24 men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med dets Lidenskaber og Begæringer.
5:25 Når vi leve ved Ånden, da lader os også vandre efter Ånden!
5:26 Lader os ikke have Lyst til tom Ære, så at vi udæske hverandre og bære Avind imod hverandre.