Index: Danish Bible

Efeserne 4

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]

4:1 Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,

4:2 med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære over med hverandre i Kærlighed

4:3 og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd;

4:4 eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håb i eders Kaldelse;

4:5 een Herre, een Tro, een Dåb,

4:6 een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!

4:7 Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål.

4:8 Derfor hedder det: “Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver.”

4:9 Men dette: “Han opfor,” hvad er det, uden at han også nedfor til Jordens nedre Egne.

4:10 Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.

4:11 Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,

4:12 til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,

4:13 indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst,

4:14 for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;

4:15 men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,

4:16 ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.

4:17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,

4:18 formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes Forhærdelse,

4:19 de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.

4:20 Men I have ikke således lært Kristus,

4:21 om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således som Sandhed er i Jesus,

4:22 at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,

4:23 men fornyes i eders Sinds Ånd

4:24 og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.

4:25 Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.

4:26 Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse;

4:27 giver ikke heller Djævelen Rum!

4:28 Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.

4:29 Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå;

4:30 og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.

4:31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!

4:32 Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.