Index: Danish Bible

 

Hebræerne 1

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]

1:1 Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og på mange Måder, til Fædrene ved Profeterne, så har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn,

1:2 hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han også har skabt Verden;

1:3 han, som – efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord – efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Hånd i det høje,

1:4 idet han er bleven så meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.

1:5 Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: “Du er min Søn, jeg har født dig i Dag”? og fremdeles: “Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn”?

1:6 Og når han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: “Og alle Guds Engle skulle tilbede ham”.

1:7 Og om Englene hedder det: “Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue”;

1:8 men om Sønnen,: “Din Trone, o Gud! står i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav.

1:9 Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre”.

1:10 Og: “Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.

1:11 De skulle forgå, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,

1:12 ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine År skulle ikke få Ende”.

1:13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: “Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder”?

1:14 Ere de ikke alle tjenende Ånder, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?