Index: Danish Bible
3 Mosebog 18
[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
18:1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
18:2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Jeg er HERREN eders Gud!
18:3 Som de handler i Ægypten, hvor I opholdt eder, må I ikke handle, og som de handler i Kana’ans Land, hvor jeg fører eder hen, må I ikke handle; I må ikke vandre efter deres Anordninger.
18:4 Efter mine Lovbud skal I handle. og mine Anordninger skal I holde, så I vandrer efter dem; jeg er HERREN eders Gud!
18:5 I skal holde mine Anordninger og Lovbud; det Menneske, der handler efter dem, skal leve ved dem. Jeg er HERREN!
18:6 Ingen af eder må komme sine kødelige Slægtninge nær, så han blotter deres Blusel. Jeg er HERREN!
18:7 Din Faders og din Moders Blusel må du ikke blotte; hun er din Moder, du må ikke blotte hendes Blusel!
18:8 Din Faders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din Faders Blusel.
18:9 Din Søsters Blusel, hvad enten hun er din Faders eller din Moders Datter, hvad enten hun er født i eller uden for Hjemmet, hendes Blusel må du ikke blotte.
18:10 Din Sønnedatters eller Datterdatters Blusel må du ikke blotte, det er din egen Blusel.
18:11 En Datter, din Faders Hustru har med din Fader hun er din Søster hendes Blusel må du ikke blotte.
18:12 Din Fasters Blusel må du ikke blotte, hun er din Faders kødelige Slægtning.
18:13 Din Mosters Blusel må du ikke blotte, hun er din Moders kødelige Slægtning.
18:14 Din Farbroders Blusel må du ikke blotte, du må ikke komme hans Hustru nær, hun er din Faster.
18:15 Din Sønnekones Blusel må du ikke blotte, hun er din Søns Hustru, du må ikke blotte hendes Blusel.
18:16 Din Broders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din Broders Blusel.
18:17 En Kvindes og hendes Datters Blusel må du ikke blotte, heller ikke må du ægte hendes Sønnedatter eller Datterdatter, så at du blotter hendes Blusel; de er hendes kødelige Slægtninge; det er grov Utugt.
18:18 Søster må du ikke tage til Søsters Medhustru, så længe Søsteren lever, så du blotter både den enes og den andens Blusel.
18:19 Du må ikke komme en Kvinde nær under hendes månedlige Urenhed, så du blotter hendes Blusel.
18:20 Med din Næstes Hustru må du ikke have Samleje, så du bliver uren ved hende.
18:21 Dit Afkom må du ikke give hen til at ofres til Molok; du må ikke vanhellige din Guds Navn. Jeg er HERREN!
18:22 Hos en Mand må du ikke ligge, som man ligger hos en Kvinde; det er en Vederstyggelighed.
18:23 Med intet som helst Dyr må du have Omgang, så du bliver uren derved; en Kvinde må ikke stille sig hen for et dyr til kønslig Omgang; det er en Skændsel.
18:24 Gør eder ikke urene med noget sådant, thi med alt sådant har de Folkeslag, jeg driver bort foran eder, gjort sig urene.
18:25 Derved blev Landet urent, og jeg straffede det for dets Brøde, og Landet udspyede sine Indbyggere.
18:26 Hold derfor mine Anordninger og Lovbud og øv ikke nogen af disse Vederstyggeligheder, det gælder både den indfødte og den fremmede, der bor iblandt eder
18:27 thi alle disse Vederstyggeligheder øvede Indbyggerne, som var der før eder, og Landet blev urent
18:28 for at ikke Landet skal udspy eder, når I gør det urent, ligesom det udspyede det Folk, som var der før eder.
18:29 Thi enhver, som øver nogen af alle disse Vederstyggeligheder, de, der øver dem, skal udryddes af deres Folk.
18:30 Så hold mine Forskrifter, så I ikke øver nogen af de vederstyggelige Skikke, som øvedes før eders Tid, at I ikke skal gøre eder urene ved dem. Jeg er HERREN eders Gud!