Index: Danish Bible

4 Mosebog 27

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]

27:1 Men Zelofhads Døtre, hvis Fader var en Søn af Hefer, en Søn af Gilead, en Søn af Makir, en Søn af Manasse – de hørte altså til Josefs Søn Manasses Slægter, og deres Navne var Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza – trådte hen

27:2 og stillede sig frem for Moses, Præsten Eleazar, Øversterne og hele Menigheden ved Indgangen til Åbenbaringsteltet og sagde:

27:3 “Vor Fader døde i Ørkenen han hørte ikke med til Koras Tilhængere, dem, der rottede sig sammen mod HERREN, men døde for sin egen Synds Skyld og han havde ingen Sønner.

27:4 Hvorfor skal nu vor Faders Navn udslettes af hans Slægt, fordi han ingen Søn havde? Giv os Ejendom blandt vor Faders Brødre!”

27:5 Og Moses lagde deres Sag frem for HERRENs Åsyn.

27:6 Da talede HERREN således til Moses:

27:7 “Zelofbads Døtre har Ret i, hvad de siger; giv dem Ejendom til Arvelod mellem deres Faders Brødre og lad deres Faders Arvelod tilfalde dem

27:8 Og til Israeliterne skal du tale og sige således: Når en Mand dør uden at efterlade sig nogen Søn, da skal I lade hans Arvelod gå i Arv til hans Datter;

27:9 har han heller ingen Datter, skal I give hans Arvelod til hans Brødre;

27:10 har han heller ingen Brødre, skal I give hans Arvelod til hans Farbrødre;

27:11 og har hans Fader ingen Brødre, skal I give hans Arvelod til hans nærmeste kødelige Slægtning, som så skal arve den. Det skal være Israeliterne en retsgyldig Anordning, som HERREN har pålagt Moses.”

27:12 Og HERREN sagde til Moses: “Stig op på Åbarimbjerget her og se ud over Landet, som jeg vil give Israeliterne.

27:13 Og når du har set ud over det, skal også du samles til din Slægt ligesom din Broder Aron;

27:14 I var jo genstridige mod mit Ord i Zins Ørken, dengang Menigheden yppede Kiv, så at I ikke helligede mig i deres Påsyn ved at skaffe Vand.” Det er Meriba Kadesjs Vand i Zins Ørken.

27:15 Og Moses talte således til HERREN:

27:16 “Måtte HERREN, Gud over alt Køds Ånder, indsætte en Mand over Menigheden,

27:17 som kan drage ud og hjem i Spidsen for dem og føre dem ud og hjem, for at ikke HERRENs Menighed skal blive som en Hjord uden Hyrde!”

27:18 Da sagde HERREN til Moses: “Tag Josua, Nuns Søn, en Mand, i hvem der er Ånd, læg din Hånd på ham,

27:19 fremstil ham for Præsten Eleazar og hele Menigheden og indsæt ham således i deres Påsyn;

27:20 og overdrag ham noget af din Værdighed, for at hele Israeliternes Menighed kan adlyde ham.

27:21 Men han skal træde frem for Præsten Eleazar, for at han kan skaffe ham Urims Kendelse for HERRENs Åsyn; på hans Bud skal han drage ud, og på hans Bud skal han vende hjem, han og alle Israeliterne, hele Menigheden.”

27:22 Moses gjorde som HERREN havde pålagt ham; han tog Josua og fremstillede ham for Præsten Eleazar og hele Menigheden;

27:23 og han lagde sine Hænder på ham og indsatte ham, således som HERREN havde påbudt ved Moses.