Index: Danish Bible

Dommer 13

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]

13:1 Men Israelitterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og HERREN gav dem i Filisternes Hånd i fyrretyve År.

13:2 Der levede i Zora en Mand af Daniternes Slægt ved Navn Manoa; hans Hustru var ufrugtbar og havde ingen Børn født.

13:3 Nu viste HERRENs Engel sig for Kvinden og sagde til hende: “Se, du er ufrugtbar og har ingen Børn født; men du skal blive frugtsommelig og føde en Søn.

13:4 Vogt dig vel for at drikke Vin eller stærk Drik og for at spise noget som helst urent!

13:5 Thi se, du skal blive frugtsommelig og føde en Søn. Der må ikke komme Ragekniv på hans Hoved, thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra Moders Liv af; og han skal gøre de første Skridt til at frelse Israel af Filisternes Hånd!”

13:6 Kvinden gik nu hen og sagde til sin Mand: “Der kom en Guds Mand til mig, og han så ud som en Guds Engel; såre frygtindgydende; jeg spurgte ham ikke, hvor han var fra, og sit Navn gav han mig ikke til Kende.

13:7 Han sagde til mig: Se, du skal blive frugtsommelig og føde en Søn; drik nu ikke Vin eller stærk Drik og spis intet som helst urent, thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra Moders Liv af til sin Dødedag!”

13:8 Da bad Manoa til HERREN og sagde: “Ak, HERRE, lad den Guds Mand, du sendte, atter komme til os for at lære os, hvorledes vi skal bære os ad med den Dreng, der skal fødes!”

13:9 Og Gud bønhørte Manoa; og Guds Engel kom atter til Kvinden, medens hun sad ude på Marken, men Manoa, hendes Mand, var ikke hos hende.

13:10 Da skyndte Kvinden sig hen til sin Mand, fortalte ham det og sagde til ham: “Se, den Mand, som kom til mig forleden, har vist sig for mig!”

13:11 Manoa stod da op og gik med sin Hustru, og da han kom hen til Manden, sagde han til ham: “Er du den Mand, som talte til Kvinden?” Og han sagde: “Ja!”

13:12 Så sagde Manoa: “Når nu dit Ord går i Opfyldelse, hvorledes skal vi da forholde os og bære os ad med Drengen?”

13:13 HERRENs Engel svarede Manoa: “Alt det, jeg talte om til Kvinden, skal hun vogte sig for;

13:14 intet af, hvad der vokser på Vinstokken, må hun spise; Vin og stærk Drik må hun ikke drikke, og intet urent må hun spise; alt, hvad jeg bød hende, skal hun overholde!”

13:15 Da sagde Manoa til HERRENs Engel: “Vi vilde gerne holde dig tilbage og tillave dig et Gedekid!”

13:16 Men HERRENs Engel svarede Manoa: “Selv om du holder mig tilbage, spiser jeg ikke af din Mad; men vil du ofre et Brændoffer, så bring HERREN det!” Thi Manoa vidste ikke, at det var HERRENs Engel.

13:17 Og Manoa sagde til HERRENs Engel: “Hvad er dit Navn? Når dit Ord går i Opfyldelse, vil vi ære dig!”

13:18 Men HERRENs Engel svarede: “Hvorfor spørger du om mit Navn? Du skal vide, det er underfuldt.”

13:19 Da tog Manoa Gedekiddet og Afgrødeofferet og ofrede det på Klippen til HERREN, ham, som handler underfuldt, og Manoa og hans Hustru så til.

13:20 Og da Flammen slog op imod Himmelen fra Alteret, steg HERRENs Engel op i Alterflammen, medens Manoa og hans Hustru så til; og de faldt til Jorden på deres Ansigt.

13:21 Og HERRENs Engel viste sig ikke mere for Manoa og hans Hustru. Så forstod Manoa, at det var HERRENs Engel.

13:22 Og Manoa sagde til sin Hustru: “Vi er dødsens, thi vi har set Gud!”

13:23 Men hans Hustru sagde til ham: “Havde HERREN i Sinde at dræbe os, havde han ikke modtaget Brændoffer og Afgrødeoffer af vor Hånd; heller ikke havde han ladet os se alt det og nu kundgjort os sådanne Ting!”

13:24 Og Kvinden fødte en Søn, som hun gav Navnet Samson. Drengen voksede op, og HERREN velsignede ham;

13:25 og HERRENs Ånd begyndte at drive på ham i Dans Lejr mellem Zora og Esjtaol.