Index: Danish Bible
2 Samuel 22
[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
22:1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
22:2 Han sang: “HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
22:3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
22:4 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
22:5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
22:6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
22:7 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
22:8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
22:9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
22:10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
22:11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
22:12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
22:13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
22:14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
22:15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
22:16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
22:17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
22:18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
22:19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
22:20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
22:21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22:22 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
22:23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
22:24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
22:25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
22:26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
22:27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
22:28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
22:29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
22:30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
22:31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
22:32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
22:33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
22:34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
22:35 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
22:36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
22:37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
22:38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
22:39 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
22:40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
22:41 du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
22:42 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
22:43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
22:44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
22:45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
22:46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
22:47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
22:48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
22:49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
22:50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
22:51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.