Index: Danish Bible
Første Krønikebog 16
[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
16:1 De førte så Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Åsyn.
16:2 Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i HERRENs Navn
16:3 og uddelte til hver enkelt Israelit, både Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.
16:4 Foran HERRENs Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;
16:5 Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, så Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je’iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,
16:6 og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark.
16:7 Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge HERREN.
16:8 Pris HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
16:9 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,
16:10 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN,
16:11 spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Åsyn;
16:12 kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,
16:13 I, hans Tjener, Israels Sæd. hans udvalgte, Jakobs Sønner!
16:14 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
16:15 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
16:16 Pagten. han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:
16:17 han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
16:18 idet han sagde: “Dig giver jeg Kana’ans Land som eders Arvelod.”
16:19 Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
16:20 og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
16:21 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
16:22 “Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!”
16:23 Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter dag;
16:24 kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!
16:25 Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;
16:26 thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.
16:27 For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.
16:28 Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,
16:29 giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Åsyn, tilbed HERREN i helligt Skrud,
16:30 bæv for hans Åsyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.
16:31 Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: “HERREN har vist, han er Konge!”
16:32 Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.
16:33 Da fryder sig Skovens Træer for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden.
16:34 Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!
16:35 Og sig: “Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!”
16:36 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: “Amen!” og: “Lov HERREN!”
16:37 Så lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENs Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;
16:38 og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.
16:39 Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran HERRENs Bolig på Oerhøjen i Gibeon
16:40 for daglig, både Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre på Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HERREN havde pålagt Israel;
16:41 og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene “thi hans Miskundhed varer evindelig!”
16:42 Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.
16:43 Derpå gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.