What is the rule then? It is: be natural; forget yourself; be so absorbed in what you are doing and in the realization of the presence of God, and in the glory and the greatness of the Truth that you are preaching, and the occasion that brings you together, that you are so taken up by all this that you forget yourself completely. That is the right condition; that is the only place of safety; that is the only way in which you can honour God. Self is the greatest enemy of the preacher, more so than in the case of any other man in society. And the only way to deal with self is to be so taken up with, and so enraptured by, the glory of what you are doing, that you forget yourself altogether.
Martyn Lloyd-Jones

Bible – danish – Ester Chapter 5:1-14.

Index: Danish Bible

 

Ester 5

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]

5:1 Den tredje Dag iførte Ester sig det kongelige Skrud og trådte ind i den indre Gård til Kongens Palads, foran Kongens Palads, medens Kongen sad på sin Kongetrone i det kongelige Palads ud imod Indgangen.

5:2 Da Kongen så Dronning Ester stå i Gården, fandt hun Nåde for hans Øjne, og Kongen rakte det gyldne Scepter, som han havde i Hånden, ud imod Ester. Da trådte Ester hen og rørte ved Spidsen af Scepteret;

5:3 og Kongen sagde til hende: “Hvad fattes dig, Dronning Ester, og hvad er dit Ønske? Om det så er Halvdelen af Riget, skal du få det!

5:4 Ester svarede: “Hvis Kongen synes, vil jeg bede Kongen og Haman om i Dag at komme til et Gæstebud, jeg har gjort rede for ham.”

5:5 Da sagde Kongen: Send hurtigt Bud efter Haman, for at Esters Ønske kan blive opfyldt!” Så kom Haman og Kongen til det Gæstebud, Ester havde gjort rede,

5:6 og da de sad ved Vinen, sagde Kongen til Ester: Hvad er din Bøn? Du skal få den opfyldt. Og hvad er dit Ønske? Om det så er Halvdelen af Riget, skal det tilstås dig!

5:7 Ester svarede: “Min Bøn og mit Ønske er

5:8 hvis jeg har fundet Nåde for Kongens Øjne, og hvis det synes Kongen ret at opfylde min Bøn og tilstå mig mit Ønske, så komme Kongen og Haman til et Gæstebud, jeg vil gøre rede for dem. I Morgen vil jeg da gøre, som Kongen siger!”

5:9 Haman gik glad og vel til Mode derfra den Dag. Men da Haman så Mordokaj i Kongens Port, og han hverken rejste sig op eller rørte sig af Pletten for ham, opfyldtes han af Vrede mod Mordokaj.

5:10 Dog tvang han sig; men da han var kommet hjem, sendte han Bud efter sine Venner og sin Hustru Zeresj;

5:11 og Haman talte til dem om sin overvættes Rigdom og sine mange Sønner og om al den Ære, Kongen havde vist ham, og hvorledes han havde udmærket ham frem for Fyrsterne og Kongens Folk.

5:12 Og Haman sagde: Dronning Ester lod heller ikke andre end mig komme med Kongen til det Gæstebud, hun havde gjoet rede; og jeg er også indbudt af hende til i Morgen sammen med Kongen.

5:13 Men alt det er mig ikke nok, så længe jeg ser denne Jøde Mordokaj sidde i Kongens Port.”

5:14 Da sagde hans Hustru Zeresj og alle hans Venner til ham: “Lad en Galge rejse, halvtredsindstyve Alen høj, og bed i Morgen tidlig Kongen om, at Mordokaj må blive hængt i den; så kan du gå glad til Gæstebudet med Kongen. Det vandt Hamans Bifald, og han lod Galgen rejse.