Index: Danish Bible
Zakarias 1
[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
1:1 I den ottende Måned i Darius’s andet Regeringsår kom HERRENs Ord til Profeten Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo, således:
1:2 HERREN var fuld af Harme imod eders Fædre.
1:3 Men sig til dem: Så siger Hærskarers HERRE: Vend om til mig, lyder det fra Hærskarers HERRE, så vil jeg vende om til eder, siger Hærskarers HERRE.
1:4 Vær ikke som eders Fædre, til hvem de tidligere Profeter talte således: Så siger Hærskarers HERRE: Vend om fra eders onde Veje og onde Gerninger! Men de hørte ikke og ænsede mig ikke, lyder det fra HERREN.
1:5 Eders Fædre, hvor er de? Og Profeterne, lever de evigt?
1:6 Men mine Ord og Bud, som jeg overgav mine Tjenere Profeterne, nåede de ikke eders Fædre, så de måtte vende om og sige: “Som Hærskarers HERRE havde sat sig for at gøre imod os for vore Vejes og Gerningers Skyld, således gjorde han.”
1:7 På den fire og tyvende dag i den ellevte Måned, det er Sjebat Måned, i Darius’s andet Regeringsår kom HERRENs Ord til Profeten Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo, således:
1:8 Jeg skuede i Nat, og se, en Mand på en rød Hest holdt mellem Bjergene ved den dybe Kløft, og bag ham var der røde, mørke, hvide og brogede Heste.
1:9 Jeg spurgte: “Hvad betyder de, Herre?” Og Engelen, som talte med mig, sagde: “Jeg vil vise dig, hvad de betyder.”
1:10 Så tog Manden, som holdt mellem Bjergene, til Orde og sagde: “Det er dem, HERREN udsender, for at de skal drage Jorden rundt.”
1:11 Og de tog til Orde og sagde til HERRENs Engel, som stod mellem Bjergene: “Vi drog Jorden rundt,og se, hele Jorden er rolig og stille.
1:12 HERRENs Engel tog da til Orde og sagde: “Hærskarers HERRE! Hvor længe varer det, før du forbarmer dig over Jerusalem og Judas Byer, som du nu har været vred på i halvfjerdsindstyve År?”
1:13 Og til Svar gav HERREN Engelen, som talte med mig, gode og trøstende Ord.
1:14 Engelen, som talte med mig, sagde så til mig: Tal og sig: Så siger Hærskarers HERRE: Jeg er fuld af Nidkærhed for Jerusalem og Zion
1:15 og af Harme mod de trygge Hedninger, fordi de hjalp til at gøre Ulykken stor, da min Vrede kun var lille.
1:16 Derfor, så siger HERREN: Jeg vender mig til Jerusalem og forbarmer mig over det; mit Hus skal opbygges der, lyder det fra Hærskarers HERRE, og der skal udspændes Målesnor over Jerusalem.
1:17 Tal videre: Så siger Hærskarers HERRE: Mine Byer skal atter strømme med Velsignelse, og HERREN vil atter trøste Zion og udvælge Jerusalem.