The average person in the world today, without faith and without God and without hope, is engaged in a desperate personal search throughout his lifetime. He does not really know where he has been. He does not really know what he is doing here and now. He does not know where he is going. The sad commentary is that he is doing it all on borrowed time and borrowed money and borrowed strength; and he already knows that in the end he will surely die! Man, made more like God than any other creature, has become less like God than any other creature. Created to reflect the glory of God, he has retreated sullenly into his cave; reflecting only his own sinfulness. Certainly it is a tragedy above all tragedies in this world that man, made with a soul to worship and praise and sing to God's glory, now sulks silently in his cave.
A.W. Tozer

Bible – danish – Zakarias Chapter 1:1-17.

Index: Danish Bible

 

Zakarias 1

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]

1:1 I den ottende Måned i Darius’s andet Regeringsår kom HERRENs Ord til Profeten Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo, således:

1:2 HERREN var fuld af Harme imod eders Fædre.

1:3 Men sig til dem: Så siger Hærskarers HERRE: Vend om til mig, lyder det fra Hærskarers HERRE, så vil jeg vende om til eder, siger Hærskarers HERRE.

1:4 Vær ikke som eders Fædre, til hvem de tidligere Profeter talte således: Så siger Hærskarers HERRE: Vend om fra eders onde Veje og onde Gerninger! Men de hørte ikke og ænsede mig ikke, lyder det fra HERREN.

1:5 Eders Fædre, hvor er de? Og Profeterne, lever de evigt?

1:6 Men mine Ord og Bud, som jeg overgav mine Tjenere Profeterne, nåede de ikke eders Fædre, så de måtte vende om og sige: “Som Hærskarers HERRE havde sat sig for at gøre imod os for vore Vejes og Gerningers Skyld, således gjorde han.”

1:7 På den fire og tyvende dag i den ellevte Måned, det er Sjebat Måned, i Darius’s andet Regeringsår kom HERRENs Ord til Profeten Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo, således:

1:8 Jeg skuede i Nat, og se, en Mand på en rød Hest holdt mellem Bjergene ved den dybe Kløft, og bag ham var der røde, mørke, hvide og brogede Heste.

1:9 Jeg spurgte: “Hvad betyder de, Herre?” Og Engelen, som talte med mig, sagde: “Jeg vil vise dig, hvad de betyder.”

1:10 Så tog Manden, som holdt mellem Bjergene, til Orde og sagde: “Det er dem, HERREN udsender, for at de skal drage Jorden rundt.”

1:11 Og de tog til Orde og sagde til HERRENs Engel, som stod mellem Bjergene: “Vi drog Jorden rundt,og se, hele Jorden er rolig og stille.

1:12 HERRENs Engel tog da til Orde og sagde: “Hærskarers HERRE! Hvor længe varer det, før du forbarmer dig over Jerusalem og Judas Byer, som du nu har været vred på i halvfjerdsindstyve År?”

1:13 Og til Svar gav HERREN Engelen, som talte med mig, gode og trøstende Ord.

1:14 Engelen, som talte med mig, sagde så til mig: Tal og sig: Så siger Hærskarers HERRE: Jeg er fuld af Nidkærhed for Jerusalem og Zion

1:15 og af Harme mod de trygge Hedninger, fordi de hjalp til at gøre Ulykken stor, da min Vrede kun var lille.

1:16 Derfor, så siger HERREN: Jeg vender mig til Jerusalem og forbarmer mig over det; mit Hus skal opbygges der, lyder det fra Hærskarers HERRE, og der skal udspændes Målesnor over Jerusalem.

1:17 Tal videre: Så siger Hærskarers HERRE: Mine Byer skal atter strømme med Velsignelse, og HERREN vil atter trøste Zion og udvælge Jerusalem.