We Love God!

God: "I looked for someone to take a stand for me, and stand in the gap" (Ezekiel 22:30)

Sometime after the creation of the angels, Satan chose to rebel. We get a hint from other Bible passages in the Old Testament (e.g. Eze. 28:11-19; Isa. 14:12-15) that Satan’s pride drove him to try to exceed the greatness of God. When he and a third of the angels attempted to overthrow the Almighty, all of them were thrown out of heaven. Lucifer, one of the greatest and most beautiful of all the angels would be now known as the devil and the rest of the angels that rebelled would be known as demons. Their ambition, since they can no longer war directly with God, is an all-out attack on God’s people through their crafty, calculated and diabolical schemes. The warnings are all over the Bible. “Your adversary, the devil, prowls around like a roaring lion, seeking someone to devour” (1 Pet. 5:8). Though powerful and ruthless, we must remember that Satan is under God’s sovereign authority and will one day be cast in the “lake of fire” (Revelation 20:10). So through it all, the deceiver was even able to deceive himself!
Randy Smith

A dilemma would exist only if there were no suffering in a sinful world. Then we would have to say there cannot be a true God. Were there no adversity in a sinful world, God either would not be good or would not be omnipotent. Either He would be unconcerned about sin’s being unpunished, and therefore not good, or He would be unable to punish sin, and therefore not omnipotent. That would be a real problem in our world, where sin obviously abounds.
John Gerstner

Bible – danish – Apostelenes gerninger Chapter 6:1-15.

Index: Danish Bible

 

Apostelenes gerninger 6

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]

6:1 Men da i de Dage Disciplenes Antal forøgedes, begyndte Hellenisterne at knurre imod Hebræerne”, fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling.

6:2 Da sammenkaldte de tolv Disciplenes Skare og sagde: “Det huer os ikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene.

6:3 Udser derfor, Brødre! iblandt eder syv Mænd, som have godt Vidnesbyrd og ere fulde af Ånd og Visdom; dem ville vi så indsætte til denne Gerning.

6:4 Men vi ville holde trolig ved i Bønnen og Ordets Tjeneste.”

6:5 Og denne Tale behagede hele Mængden; og de udvalgte Stefanus. en Mand fuld af Tro og den Helligånd, og Filip og Prokorus og Nikaiior og Timon og Parmenas og Nikolaus, en Proselyt fra Antiokia;

6:6 dem stillede de frem for Apostlene; og disse bade og lagde Hænderne på dem.

6:7 Og Guds Ord havde Fremgang og Disciplenes Tal forøgedes meget i Jerusalem; og en stor Mængde af Præsterne adløde Troen.

6:8 Men Stefanus, fuld af Nåde og Kraft, gjorde Undere og store Tegn iblandt Folket,

6:9 Da stod der nogle frem af den Synagoge, som kaldes de frigivnes og Kyrenæernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikien og Asien, og de tvistedes med Stefanus.

6:10 Og de kunde ikke modstå den Visdom og den Ånd, som han talte af.

6:11 Da fik de hemmeligt nogle Mænd til at sige: “Vi have hørt ham tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud.”

6:12 Og de ophidsede Folket og de Ældste og de skriftkloge, og de overfaldt ham og slæbte ham med sig og førte ham for Rådet;

6:13 og de fremstillede falske Vidner, som sagde: “Dette Menneske holder ikke op med at tale Ord imod dette hellige Sted og imod Loven.

6:14 Thi vi have hørt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skal nedbryde dette Sted og forandre de Skikke, som Moses har overgivet os.”

6:15 Og alle de, som sade i Rådet, stirrede på ham, og de så hans Ansigt som en Engels Ansigt.