Index: Danish Bible

 

Apostelenes gerninger 8

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]

8:1 Og på den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.

8:2 Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.

8:3 Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak både Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.

8:4 Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.

8:5 Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.

8:6 Og Skarerne gave endrægtigt Agt på det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og så de Tegn, som han gjorde.

8:7 Thi der var mange, som havde urene Ånder, og af hvem disse fore ud, råbende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredte.

8:8 Og der blev en stor Glæde i denne By.

8:9 Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.

8:10 På ham gave alle Agt, små og store, og sagde: “Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.”

8:11 Men de gave Agt på ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.

8:12 Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, både Mænd og Kvinder.

8:13 Men Simon troede også selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han så Tegn og store, kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.

8:14 Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,

8:15 og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de måtte få den Helligånd;

8:16 thi den var endnu ikke falden på nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.

8:17 Da lagde de Hænderne på dem, og de fik den Helligånd.

8:18 Men da Simon så, at den Helligånd blev given ved Apostlenes Håndspålæggelse, bragte han dem Penge og sagde:

8:19 “Giver også mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne på, han må få den Helligånd.”

8:20 Men Peter sagde til ham: “Gid dit Sølv må gå til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.

8:21 Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.

8:22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Påfund måtte forlades dig.

8:23 Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.”

8:24 Men Simon svarede og sagde: “Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.”

8:25 Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.

8:26 Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: “Stå op og gå mod Syd på den Vej, som går ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.”

8:27 Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.

8:28 Og han var på Hjemvejen og sad på sin Vogn og læste Profeten Esajas.

8:29 Men Ånden sagde til Filip:”Gå hen og hold dig til denne Vogn!”

8:30 Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: “Forstår du også det, som du læser?”

8:31 Men han sagde: “Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?” Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.

8:32 Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: “Som et Får blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, således oplader han ej sin Mund.

8:33 I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?”

8:34 Men Hofmanden talte til Filip og sagde: “Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?”

8:35 Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.

8:36 Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: “Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?”

8:37 (Men Filip sagde: “Dersom du tror, af hele dit Hjerte, kan det ske.” Men han svarede og sagde: “Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.”)

8:38 Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, både Filip og Hofmanden; og han døbte ham

8:39 Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Ånd Filip, og Hofmanden så ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.

8:40 Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom fil Kæsarea.