Index: Danish Bible

Apostelenes gerninger 7

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]

7:1 Men Ypperstepræsten sagde: “Forholder dette sig således?”

7:2 Men han sagde: “I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan.

7:3 Og han sagde til ham: “Gå ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig.”

7:4 Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo.

7:5 Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde.

7:6 Men Gud talte således: “Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede År.

7:7 Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig på dette Sted.”

7:8 Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og så avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.

7:9 Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham,

7:10 og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Nåde og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus.

7:11 Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanån og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde.

7:12 Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.

7:13 Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev åbenbar for Farao.

7:14 Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.

7:15 Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde,

7:16 og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem.

7:17 Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten,

7:18 indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.

7:19 Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, så de måtte sætte deres små Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.

7:20 På den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Måneder i sin Faders Hus.

7:21 Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn.

7:22 Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger.

7:23 Men da han blev fyrretyve År gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.

7:24 Og da han så en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel.

7:25 Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Hånd; men de forstode det ikke.

7:26 Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: “I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?”

7:27 Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: “Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?

7:28 Vil du slå mig ihjel, ligesom du i Går slog Ægypteren ihjel?”

7:29 Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.

7:30 Og efter fyrretyve Års Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.

7:31 Men da Moses så det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham:

7:32 “Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.” Da bævede Moses og turde ikke se derhen.

7:33 Men Herren sagde til ham: “Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du står på, er hellig Jord.

7:34 Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!”

7:35 Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: “Hvem har sat dig til Hersker og Dommer,” ham har Gud sendt til at være både Hersker og Befrier ved den Engels Hånd,som viste sig for ham i Tornebusken.

7:36 Ham var det, som førte dem ud,idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve År.

7:37 Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: “En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig.”

7:38 Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham på Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os;

7:39 hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron:

7:40 “Gør os Guder, som kunne gå foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land.”

7:41 Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger.

7:42 Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: “Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve År i Ørkenen?

7:43 Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.”

7:44 Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, således som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.

7:45 Dette toge også vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Åsyn indtil Davids Dage,

7:46 som vandt Nåde for Gud og bad om at måtte finde en Bolig for Jakobs Gud.

7:47 Men Salomon byggede ham et Hus.

7:48 Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger:

7:49 “Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?

7:50 Har ikke min Hånd gjort alt dette?”

7:51 I hårde Halse og uomskårne på Hjerter og Øren! I stå altid den Helligånd imod; som eders Fædre, således også I.

7:52 Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,

7:53 I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!”

7:54 Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.

7:55 Men som han var fuld af den Helligånd, stirrede han op imod Himmelen og så Guds Herlighed og Jesus stående ved Guds højre Hånd.

7:56 Og han sagde: “Se, jeg ser Himlene åbnede og Menneskesønnen stående ved Guds højre Hånd.”

7:57 Men de råbte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind på ham.

7:58 Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.

7:59 Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: “Herre Jesus, tag imod min Ånd!”

7:60 Men han faldt på Knæ og råbte med høj Røst: “Herre, tilregn dem ikke denne Synd!” Og som han sagde dette, sov han hen. (Kap.8) 1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord.