Index: Danish Bible

 

Første Kongebog 4

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]

4:1 Kong Salomo var Konge over hele Israel

4:2 Hans øverste Embedsmænd var følgende: Azarja, Zadoks Søn, var Ypperstepræst;

4:3 Elihoref og Ahija, Sjisjas Sønner, var Statsskrivere; Josjafat, Ahiluds Søn, var Kansler;

4:4 Benaja, Jojadas Søn, stod i Spidsen for Hæren; Zadok og Ebjatar var Præster;

4:5 Azarja, Natans Søn, var Overfoged; Præsten Zabud, Natans Søn, var Kongens Ven;

4:6 Ahisjar var Slotshøvedsmand; Adoniram, Abdas Søn, havde Tilsyn med Hoveriarbejdet.

4:7 Fremdeles havde Salomno tolv Fogeder over hele Israel, som skulde sørge for Kongens og Hoffets Underhold, hver af dem en Måned om Året.

4:8 Deres Navne var: Hurs Søn i Efraims Bjerge;

4:9 Dekers Søn i Makaz-Sja’albim, Bet-Sjemesj og Elon indtil Bet-Hanan;

4:10 Heseds Søn i Arubbot; han havde Soko og hele Hefers Land;

4:11 Abinadabs Søn havde hele Dors Højland; han var gift med Salomos Datter Tafat;

4:12 Ba’ana, Ahiluds Søn, havde Ta’anak, Megiddo og hele Bet-Sjean op til Zaretan, neden for Jizre’el fra Bet-Sjean til Abel-Mehola ud over Jokmeam;

4:13 Gebers Søn i Ramot i Gilead; han havde Manasses Søn Ja’irs Teltbyer i Gilead, og han havde Argoblandet i Basan, tresindstyve store Byer med Mure og Kobberportstænger;

4:14 Ahinadab, Iddos Søn, havde Mahanajim;

4:15 Ahima’az i Naftali; han var ligeledes gift med en Datter af Salomo, Basemat;

4:16 Ba’ana, Husjajs Søn, i Aser og Bealot;

4:17 Josjafat, Paruas Søn, i Issakar;

4:18 Sjim’i, Elas Søn, i Benjamin;

4:19 Geber, Uris Søn, i Gads Land, det Land, der havde tilhørt Amoriiterkongen Sihon og Kong Og af Basan; der var kun een Foged i det Land.

4:20 Juda og Israel var talrige, så talrige som Sandet ved Havet, og de spiste og drak og var glade.

4:21 Og Salomo herskede over alle Rigerne fra Floden til Filisternes Land og Ægyptens Grænse og de bragte Gaver og tjente Salomo, så længe han levede.

4:22 Salomos daglige Bebov af Levnedsmidler var tredive Kor fint Hvedemel og tresindstyve Kor almindeligt Mel,

4:23 ti Stykker Fedekvæg, tyve Stykker Græskvæg og hundrede Stykker Småkvæg foruden Hjorte, Gazeller, Antiloper og fede Gæs.

4:24 Thi han herskede over hele Landet hinsides Floden, fra Tifsa til Gaza, over alle Kongerne hinsides Floden, og han håvde Fred rundt om til alle Sider;

4:25 og Juda og Israel boede trygt, så længe Salomo levede, hver Mand under sin Vinstok og sit Figentræ, fra ban til Be’ersjeba.

4:26 Og Salomo havde 40.000 Spand Heste til sit Vognhold og 12.000 Ryttere.

4:27 Og de nævnte Fogeder sørgede for Underhold til Kong Salomo og alle, der havde Adgang til hans Bord, hver i sin Måned, og de lod det ikke skorte på noget;

4:28 og Byggen og Strået til Hestene og Forspandene bragte de til det Sted, hvor han var, efter som Turen kom til hver enkelt.

4:29 Gud skænkede Salomo Visdom og Kløgt i såre rigt Mål og en omfattende Forstand, som Sandet ved Havets Bred,

4:30 så at Salomos Visdom var større end alle Østerlændingenes og alle Ægypternes Visdom.

4:31 Han var visere end alle andre, ja visere end Ezraiten Etan og visere end Heman, Kalkol og Darda, Mabols Sønner, og hans Ry nåede ud til alle Folkeslag rundt om.

4:32 Han fremsagde 3.000 Tanke sprog, og Tallet på hans Sange var 1.005.

4:33 Han talte om Træerne lige fra Cederen på Libanon til Ysopen, der vokser frem af Muren; og han talte om Dyrene, Fuglene, Krybdyrene og Fiskene.

4:34 Fra alle Folkeslag kom man for at lytte til Salomos Visdom, fra alle Jordens Konger, der hørte om hans Visdom.