Index: Danish Bible

Lukas 1

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]

1:1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,

1:2 således som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:

1:3 så har også jeg besluttet, efter nøje at have gennemgået alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!

1:4 for at du kan erkende Pålideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.

1:5 I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.

1:6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.

1:7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.

1:8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,

1:9 tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gå ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.

1:10 Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.

1:11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, stående ved den højre Side af Røgelsesalteret.

1:12 Og da Sakarias så ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.

1:13 Men Engelen sagde til ham: “Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.

1:14 Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;

1:15 thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligånd alt fra Moders Liv,

1:16 og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.

1:17 Og han skal gå foran for ham i Elias’s Ånd og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket folk.”

1:18 Og Sakarias sagde til Engelen: “Hvorpå skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.”

1:19 Og Engelen svarede og sagde til ham: “Jeg er Gabriel, som står for Guds Åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.

1:20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid,”

1:21 Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.

1:22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.

1:23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.

1:24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Måneder og sagde:

1:25 “Således har Herren gjort imod mig i de Dage, da han så til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker:”

1:26 Men i den sjette Måned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,

1:27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.

1:28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: “Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!”

1:29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.

1:30 Og Engelen sagde til hende: “Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud.

1:31 Og se, du skal undfange og føde en Søn,og du skal kalde hans Navn Jesus.

1:32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.

1:33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende på hans Kongedømme.”

1:34 Men Maria sagde til Engelen: “Hvorledes skal dette gå til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?”

1:35 Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes,. kaldes Guds Søn.

1:36 Og se, Elisabeth din Frænke, også hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Måned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.

1:37 Thi intet vil være umuligt for Gud.”

1:38 Men Maria sagde: “Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!” Og Engelen skiltes fra hende.

1:39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.

1:40 Og hun kom ind i Sakarias’s Hus og hilste Elisabeth.

1:41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd

1:42 og råbte med høj Røst og sagde: “Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!

1:43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?

1:44 Thi se, da din Hilsens Røst nåede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.

1:45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren,”

1:46 Og Maria sagde: “Min Sjæl ophøjer Herren;

1:47 og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser;

1:48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,

1:49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;

1:50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.

1:51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.

1:52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.

1:53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.

1:54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed

1:55 imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, således som han talte til vore Fædre.”

1:56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Måneder, og hun drog til sit Hjem igen.

1:57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.

1:58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.

1:59 Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.

1:60 Og hans Moder svarede og sagde: “Nej, han skal kaldes Johannes.”

1:61 Og de sagde til hende: “Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.”

1:62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.

1:63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: “Johannes er hans Navn.” Og de undrede sig alle.

1:64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.

1:65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.

1:66 Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: “Hvad mon der skal blive af dette Barn?” Thi Herrens Hånd var med ham.

1:67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og sagde:

1:68 “Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk

1:69 og har oprejst os et Frelsens Horn” i sin Tjener Davids Hus,

1:70 således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid,

1:71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,

1:72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,

1:73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,

1:74 at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt,

1:75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage.

1:76 Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje,

1:77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,

1:78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os

1:79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind på Fredens Vej,”

1:80 Men Barnet voksede og blev styrket i Ånden; og han var i Ørkenerne indtil den Dag, da han trådte frem for Israel.