Index: Danish Bible

Lukas 13

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]

13:1 Men på den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham om de Galilæere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.

13:2 Og han svarede og sagde til dem: “Mene I, at disse Galilæere vare Syndere frem for alle Galilæere, fordi de have lidt dette?

13:3 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligeså.

13:4 Eller hine atten, som Tårnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bo i Jerusalem?

13:5 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligeså.”

13:6 Men han sagde denne Lignelse: “En havde et Figentræ, som var plantet i hans Vingård; og han kom og ledte efter Frugt derpå og fandt ingen.

13:7 Men han sagde til Vingårdsmanden: Se, i tre År er jeg nu kommen og har ledt efter Frugt på dette Figentræ og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed gøre Jorden unyttig?

13:8 Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det stå endnu dette År, indtil jeg får gravet om det og gødet det;

13:9 måske vil det bære Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!”

13:10 Men han lærte i en af Synagogerne på Sabbaten.

13:11 Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds Ånd i atten År, og hun var sammenbøjet og kunde aldeles ikke rette sig op.

13:12 Men da Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde til hende: “Kvinde! du er løst fra din Svaghed.”

13:13 Og han lagde Hænderne på hende; og straks rettede hun sig op og priste Gud.

13:14 Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte på Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: “Der er seks Dage, på hvilke man bør arbejde; kommer derfor på dem og lader eder helbrede, og ikke på Sabbatsdagen!”

13:15 Men Herren svarede ham og sagde: “I Hyklere! løser ikke enhver iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben på Sabbaten og fører dem til Vands?

13:16 Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se, i atten År, burde hun ikke løses fra dette Bånd på Sabbatsdagen?”

13:17 Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskæmmede; og hele Skaren glædede sig over alle de herlige Gerninger, som gjordes af ham.

13:18 Han sagde da: “Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne det?

13:19 Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voksede og blev til et Træ, og Himmelens Fugle byggede Rede i dets Grene.”

13:20 Og atter sagde han: “Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?

13:21 Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtil det blev syret alt sammen.”

13:22 Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lærte og tog Vejen til Jerusalem.

13:23 Men en sagde til ham: “Herre mon de ere få, som blive frelste?” Da sagde han til dem:

13:24 “Kæmper for at komme ind igennem den snævre Port; thi mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind og ikke formå det.

13:25 Fra den Stund Husbonden er stået op og har lukket Døren, og I begynde at stå udenfor og banke på Døren og sige: Herre, luk op for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke, hvorfra I ere;

13:26 da skulle I begynde at sige: vi spiste og drak for dine Øjne, og du lærte på vore Gader,

13:27 og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; viger bort fra mig, alle I, som øve Uret!

13:28 Der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel, når I må se Abraham og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv blive kastede udenfor.

13:29 Og de skulle komme fra Øster og Vester og fra Norden og Sønden og sidde til Bords i Guds Rige.

13:30 Og se, der er sidste, som skulle være iblandt de første, og der er første, som skulle være iblandt de sidste.”

13:31 I den samme Stund kom nogle Farisæere og sagde til ham: “Gå bort, og drag herfra; thi Herodes vil slå dig ihjel.”

13:32 Og han sagde til dem: “Går hen og siger til denne Ræv: Se, jeg uddriver onde Ånder og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen, og på den tredje dag fuldendes jeg.

13:33 Dog bør jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det sømmer sig ikke, at en Profet dræbes uden for Jerusalem.

13:34 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.

13:35 Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig, førend den Tid kommer, da I sige: Velsigtnet være den, som kommer, i Herrens Navn!”