We Love God!

God: "I looked for someone to take a stand for me, and stand in the gap" (Ezekiel 22:30)

Peace starts with a smile.

Bible – danish – Johannes Chapter 11:1-57.

Index: Danish Bible

 

Johannes 11

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]

11:1 Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.

11:2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.

11:3 Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: “Herre! se, den, du elsker, er syg.”

11:4 Men da Jesus hørte dette, sagde han: “Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.”

11:5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.

11:6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var.

11:7 Derefter siger han så til Disciplene:”Lader os gå til Judæa igen!

11:8 Disciplene sige til ham: “Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?”

11:9 Jesus svarede: “Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.

11:10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.”

11:11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: “Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne.”

11:12 Da sagde Disciplene til ham: “Herre! sover han, da bliver han helbredt.”

11:13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.

11:14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: “Lazarus er død!

11:15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!”

11:16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: “Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!”

11:17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.

11:18 Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.

11:19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.

11:20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.

11:21 Da sagde Martha til Jesus: “Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.

11:22 Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.”

11:23 Jesus siger til hende: “Din Broder skal opstå.”

11:24 Martha siger til ham: “Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag.”

11:25 Jesus sagde til hende: “Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.

11:26 Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?”

11:27 Hun siger til ham: “Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.”

11:28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: “Mesteren er her og kalder ad dig.”

11:29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.

11:30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham.

11:31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.

11:32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: “Herre! havde du været her da var min Broder ikke død.”

11:33 Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:

11:34 “Hvor have I lagt ham?” De sige til ham: “Herre! kom og se!”

11:35 Jesus græd.

11:36 Da sagde Jøderne: “Se, hvor han elskede ham!”

11:37 Men nogle af dem sagde: “Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?”

11:38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den.

11:39 Jesus siger: “Tager Stenen bort!” Martha, den dødes Søster, siger til ham: “Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:”

11:40 Jesus siger til hende: ” Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?”

11:41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: “Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.

11:42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.”

11:43 Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: “Lazarus, kom herud!”

11:44 Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: “Løser ham, og lader ham gå!”

11:45 Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;

11:46 men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.

11:47 Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: “Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.

11:48 Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk.”

11:49 Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:

11:50 “I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde.”

11:51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;

11:52 og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.

11:53 Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.

11:54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.

11:55 Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig.

11:56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: “Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?”

11:57 Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.