Index: Danish Bible

Johannes 12

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]

12:1 Seks Dage før Påske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.

12:2 Der gjorde de da et Aftensmåltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.

12:3 Da tog Maria et Pund af ægte, såre kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Hår; og Huset blev fuldt af Salvens Duft.

12:4 Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forrådte ham:

12:5 “Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?”

12:6 Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri.

12:7 Da sagde Jesus: “Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag!

12:8 De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid.”

12:9 En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men også for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde.

12:10 Men Ypperstepræsterne rådsloge om også at slå Lazarus ihjel:

12:11 thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede på Jesus.

12:12 Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,

12:13 toge de Palmegrene og gik ud imod ham og råbte: “Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!”

12:14 Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpå, som der er skrevet:

12:15 “Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende på en Asenindes Føl.”

12:16 Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.

12:17 Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.

12:18 Det var også derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.

12:19 Da sagde Farisæerne til hverandre: “I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden går efter ham.”

12:20 Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gå op for at tilbede på Højtiden.

12:21 Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: “Herre! vi ønske at se Jesus.”

12:22 Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus.

12:23 Men Jesus svarede dem og sagde: “Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres.

12:24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt.

12:25 Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.

12:26 Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal også min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.

12:27 Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.

12:28 Fader herliggør dit Navn!” Da kom der en Røst fra Himmelen: “Både har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det.”

12:29 Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: “En Engel har talt til ham.”

12:30 Jesus svarede og sagde: “Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld.

12:31 Nu går der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,

12:32 og jeg skal, når jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig.”

12:33 Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.

12:34 Skaren svarede ham: “Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?”

12:35 Da sagde Jesus til dem: “Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han går hen.

12:36 Medens I have Lyset, tror på Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!” Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.

12:37 Men endskønt han havde gjort så mange Tegn for deres Øjne, troede de dog ikke på ham,

12:38 for at Profeten Esajas’s Ord skulde opfyldes, som han har sagt: “Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev Herrens Arm åbenbaret?”

12:39 Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:

12:40 “Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med Øjnene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem.”

12:41 Dette sagde Esajas, fordi han så hans Herlighed og talte om ham.

12:42 Alligevel var der dog mange, endogså af Rådsherrerne, som troede på ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;

12:43 thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.

12:44 Men Jesus råbte og sagde: “Den, som tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som sendte mig,

12:45 og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.

12:46 Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror på mig, ikke skal blive i Mørket.

12:47 Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter på dem, ham dømmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.

12:48 Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste Dag.

12:49 Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.

12:50 Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Altså, hvad jeg taler, taler jeg således, som Faderen har sagt mig.”