We Love God!

God: "I looked for someone to take a stand for me, and stand in the gap" (Ezekiel 22:30)

A man's willingness (or unwillingness) to come to the front of a church building says nothing about his willingness to come to Christ. Walking in front of a crowd has nothing at all to do with the conversion process, and we have no right to create such a false category of 'public declaration of faith' and thus pronounce the Biblical requirement fulfilled. We have every right indeed, we have divine right to require baptism as this outward and public profession of faith. And we have every right to expect that faith to continue to be evident in life. But the altar call is another matter entirely. It is an artificial, man-made requirement which, by virtue of its human origin, is a matter of no consequence whatever.
Fred Zaspel

Wisdom is a process of cognition, not a bombshell out of the sky. In our non-thinking day it is quite popular to short-cut the painful process of reasoning for a blank waiting on some inner voice. It seems highly spiritual to do so and carries with it a magical authority. (“I got this from God at four o’clock in the morning!”) In this way the most spiritually unkempt believer or the novice has equal voice with the wisest Christian veteran.
Jim Elliff

Bible – danish – 1 Mosebog Chapter 9:1-29.

Index: Danish Bible

 

1 Mosebog 9

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
[43]
[44]
[45]
[46]
[47]
[48]
[49]
[50]

9:1 Derpå velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!

9:2 Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet!

9:3 Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.

9:4 Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, må I ikke spise!

9:5 Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv.

9:6 Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene.

9:7 Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!”

9:8 Derpå sagde Gud til Noa og hans Sønner:

9:9 “Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder

9:10 og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;

9:11 jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!”

9:12 Fremdeles sagde Gud: “Dette er Tegnet på den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder:

9:13 Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden!

9:14 Når jeg trækker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne,

9:15 vil jeg komme den Pagt i Hu, som består mellem mig og eder og hvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød.

9:16 Når Buen da står i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt Kød på Jorden.”

9:17 Og Gud sagde til Noa: “Det er Tegnet på den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt Kød på Jorden!”

9:18 Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana’an;

9:19 det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning.

9:20 Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingård.

9:21 Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.

9:22 Da så Kana’ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det;

9:23 men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel.

9:24 Da Noa vågnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham,

9:25 sagde han: “Forbandet være Kana’an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!”

9:26 Fremdeles sagde han: “Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kana’an blive hans Træl!

9:27 Gud skaffe Jafet Plads, at han må bo i Sems Telte; og Kana’an blive hans Træl!”

9:28 Noa levede 350 År efter Vandfloden;

9:29 således blev Noas fulde Levetid 950 År, og derpå døde han.