Index: Danish Bible

1 Mosebog 22

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
[43]
[44]
[45]
[46]
[47]
[48]
[49]
[50]

22:1 Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham på Prøve og sagde til ham: “Abraham!” Han svarede: “Se, her er jeg!”

22:2 Da sagde han: “Tag din Søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen til Morija Land.og bring ham der som Brændoffer på et af Bjergene, som jeg vil vise dig!”

22:3 Da sadlede Abraham tidligt næste Morgen sit Æsel, tog to af sine Drenge og sin Søn Isak med sig, og efter at have kløvet Offerbrænde gav han sig på Vandring; til det Sted, Gud havde sagt ham.

22:4 Da Abraham den tredje Dag så. op, fikk han Øje på Stedet langt borte.

22:5 Så sagde Abraham til sine Drenge: “Bliv her med Æselet, medens jeg og Drengen vandrer der. hen for at tilbede; så kommer vi tilbage til eder.”

22:6 Abraham tog da Brændet til Brændofferet og lagde,det på sin Søn Isak; selv tog han Ilden og Offerkniven, og så gik de to sammen.

22:7 Da sagde Isak til sin Fader Abraham: “Fader!” Han svarede: “Ja. min Søn!” Da sagde han: “Her er Ilden og Brændet, men hvor er Dyret til Brændofferet?”

22:8 Abraham svarede: “Gud vil selv udse sig Dyret til Brændofferet, min Søn!” Og så gik de to sammen.

22:9 Da de nåede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et Alter og lagde Brændet til Rette; så bandt han sin Søn Isak og lagde ham på Alteret oven på Brændet.

22:10 Og Abraham greb Kniven og rakte Hånden ud for at slagte sin Søn.

22:11 Da råbte HERRENs Engel til ham fra Himmelen: “Abraham, Abraham!” Han svarede: “Se, her er jeg!”

22:12 Da sagde Engelen: “Ræk ikke din Hånd ud mod Drengen og gør ham ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din Søn, din eneste, for mig!”

22:13 Og da Abraham nu så op, fik han bag ved sig Øje på en Væder, hvis Horn havde viklet sig ind i de tætte Grene; og Abraham gik hen og tog Væderen og ofrede den som Brændoffer i sin Søns Sted.

22:14 Derfor kaldte Abraham dette Sted: HERREN udser sig, eller, som man nu til dags siger: Bjerget, hvor HERREN viser sig.

22:15 Men HERRENs Engel råbte atter til Abraham fra Himmelen:

22:16 “Jeg sværger ved mig selv, lyder det fra HERREN: Fordi du har gjort dette og ikke sparet din Søn, din eneste, for mig,

22:17 så vil jeg velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine Fjenders Porte i Besiddelse;

22:18 og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adlød mig!”

22:19 Derpå vendte Abraham tilbage til sine Drenge, og de brød op og tog sammen til Be’ersjeba. Og Abraham blev i Be’ersjeba.

22:20 Efter disse Begivenheder meldte man Abraham: “Også Milka har født din Broder Nakor Sønner:

22:21 Uz, hans førstefødte, dennes Broder Buz, Kemuel, Arams Fader,

22:22 Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel;

22:23 Betuel avlede Rebekka; disse otte har Milka født Abrahams Broder Nakor,

22:24 og desuden har hans Medhustru Re’uma født Teba, Gaham, Tahasj og Ma’aka.”