Index: Danish Bible

1 Mosebog 41

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
[43]
[44]
[45]
[46]
[47]
[48]
[49]
[50]

41:1 To År senere hændte det, at Farao havde en drøm. Han drømte, at han stod ved Nilen;

41:2 og se, op af Floden steg der syv smukke og fede Køer, som gav sig til at græsse i Engen;

41:3 efter dem steg der syv andre Køer op af Nilen, usle at se til og magre, og de stillede sig ved Siden af de første Køer på Nilens Bred;

41:4 og de usle og magre Køer åd de syv smukke og fede Køer. Så vågnede Farao.

41:5 Men han sov ind og havde en Drøm og så syv tykke og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;

41:6 men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;

41:7 og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. Så vågnede Farao, og se, det var en Drøm.

41:8 Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter alle Ægyptens Tegnsudlæggere og Vismænd og fortalte dem sin Drøm, men ingen kunde tyde den for Farao.

41:9 Da sagde Overmundskænken til Farao: “Jeg må i Dag minde om mine Synder.

41:10 Den Gang Farao vrededes på sine Tjenere og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, mig og Overbageren,

41:11 da drømte vi engang samme Nat hver en Drøm med sin særlige Betydning.

41:12 Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Træl hos Livvagtens Øverste, og da vi fortalte ham vore Drømme, tydede han dem for os, hver på sin Måde;

41:13 og som han tydede dem for os, således gik det: Jeg blev indsat i mit Embede, og Bageren blev hængt.”

41:14 Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæder fremstillede han sig for Farao.

41:15 Så sagde Farao til Josef: “Jeg har haft en Drøm, som ingen kan tyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre en Drøm, så kan du tyde den.”

41:16 Josef svarede Farao: “Ikke jeg men Gud vil give Farao et gunstigt Svar!”

41:17 Da sagde Farao til Josef: “Jeg drømte, at jeg stod på Nilens Bred;

41:18 og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Køer, som gav sig til at græsse i Engen;

41:19 efter dem steg der syv andre Køer op, ringe, såre usle og magre, så usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i Ægypten;

41:20 og de magre og usle Køer åd de syv første, fede Køer;

41:21 men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende på dem; de så lige så usle ud som før. Så vågnede jeg.

41:22 Men jeg sov atter ind og så i Drømme syv fulde og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;

41:23 men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne Aks frem,

41:24 og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine Tegnsudlæggere, men ingen kunde forklare mig det.”

41:25 Da sagde Josef til Farao: “Faraos Drømme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre.

41:26 De syv gode Køer betyder syv År; de syv gode Aks betyder ligeledes syv År; det er en og samme Drøm.

41:27 Og de syv magre og usle Køer, der steg op efter dem, betyder syv År, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersnødsår.

41:28 Det var det, jeg mente, når jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil gøre, har han ladet Farao skue!

41:29 Se, der kommer syv År med stor Overflod i hele Ægypten;

41:30 men efter dem kommer der syv Hungersnødsår, og man skal gemme al Overfloden i Ægypten; og Hungersnøden skal hærge Jorden,

41:31 så man intet mærker til Overfloden på Jorden på Grund af den påfølgende Hungersnød; thi den bliver såre hård.

41:32 Men at Drømmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.

41:33 Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og sætte ham over Ægypten,

41:34 og Farao skulde tage og indsætte Tilsynsmænd over Landet og opkræve Femtedelen af Ægyptens Afgrøde i Overflodens syv År;

41:35 og de skal samle al Afgrøden fra de gode År, der kommer, og oplagre Høsten som Faraos Eje og bringe Afgrøden under Lås og Lukke i Byerne,

41:36 for at Afgrøden kan tjene til Forråd for Landet i Hungersnødens syv År, som skal komme over Ægypten, at ikke Landet skal gå til Grunde ved Hungersnøden.”

41:37 Både Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale,

41:38 og Farao sagde til sine Tjenere: “Hvor finder vi en Mand, i hvem Guds Ånd er som i ham?”

41:39 Og Farao sagde til Josef: “Efter at Gud har åbenbaret dig alt dette. kan ingen måle sig med dig i Indsigt og Kløgt;

41:40 du skal forestå mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig.”

41:41 Og Farao sagde til Josef: “Så sætter jeg dig nu over hele Ægypten!”

41:42 Og Farao tog Seglringen af sin Hånd og satte den på Josefs, klædte ham i fine Linnedklæder og hængte Guldkæden om hans Hals:

41:43 han lod ham køre i sin næstbedste Vogn, og de råbte Abrek for ham. Således satte han ham over hele Ægypten.

41:44 Og Farao sagde til Josef: “Jeg er Farao, men uden dit Minde skal ingen røre Hånd eller Fod nogensteds i Ægypten!”

41:45 Derpå gav Farao Josef Navnet Zafenat Panea, og han lod ham ægte Asenat, en Datter af Præsten Potifera i On; og Josef drog omkring i Ægypten.

41:46 Josef var tredive År gammel. da han stededes for Farao, Ægyptens Konge. Så forlod Josef Farao og drog omkring i hele Ægypten.

41:47 Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv År;

41:48 og Josef samlede al Afgrøden i de syv År, i hvilke der var Overflod i Ægypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede han Afgrøden fra Markerne der omkring.

41:49 Således ophobede Josef Korn i vældig Mængde, som Havets Sand, indtil man opgav at måle det, da det ikke var til at måle.

41:50 Før Hungersnødens År kom. fik Josef to Sønner med Asenat, Præsten i On Potiferas Datter;

41:51 og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse, thi han sagde: “Gud har ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus.”

41:52 Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: “Gud har givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land.”

41:53 Da Overflodens syv År, som kom over Ægypten, var omme,

41:54 begyndte Hungersnødens syv År, som Josef havde sagt; og der opstod Hungersnød i alle Lande, men i hele Ægypten var der Brød.

41:55 Så hungrede hele Ægypten; og Folket råbte til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægypterne: “Gå til Josef og gør, hvad han siger eder!”

41:56 Og der var Hungersnød over hele Jorden. Da åbnede Josef for alle Kornlagrene og solgte Korn til Ægypterne; men Hungersnøden tog til i Ægypten;

41:57 og Alverden kom til Ægypten for at købe Korn hos Josef; thi Hungersnøden tog til over hele Jorden.