Index: Danish Bible

2 Mosebog 5

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]

5:1 Derefter gik Moses og Aron hen og sagde til Farao: “Så siger HERREN, Israels Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan holde Højtid for mig i Ørkenen!”

5:2 Men Farao sagde: “Hvem er HERREN, at jeg skulde adlyde ham og lade Israeliterne rejse? Jeg kender ikke noget til HERREN, og jeg vil heller ikke lade Israeliterne rejse!”

5:3 De svarede: “Hebræernes Gud har mødt os; tillad os nu at drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN. vor Gud, for at han ikke skal slå os med Pest eller Sværd!”

5:4 Men Ægypterkongen sagde til dem: “Hvorfor vil I, Moses og Aron, forstyrre Folket i dets Arbejde? Gå til eders Trællearbejde!”

5:5 Og Farao sagde: “Folket er så vist dovent nok; og nu vil I have dem fri fra deres Trællearbejde!”

5:6 Samme Dag udstedte Farao følgende Befaling til Fogederne over Folket og dets Opsynsmænd:

5:7 “I skal ikke mere som hidtil give Folket Halm til Teglarbejdet; de skal selv gå ud og sanke Halm;

5:8 men alligevel skal I pålægge dem at lave lige så mange Teglsten som hidtil, I må ikke eftergive dem noget; thi de er dovne, og derfor er det, de råber op og siger: Lad os drage ud og ofre til vor Gud!

5:9 Strengt Arbejde skal de Mennesker have, for at de kan være optaget deraf og ikke af Løgnetale.”

5:10 Da gik Folkets Fogeder og Opsynsmænd ud og sagde til Folket: “Således siger Farao: Jeg vil ikke mere give eder Halm;

5:11 gå selv ud og sank eder Halm, hvor I kan finde det, men i eders Arbejde bliver der intet eftergivet!”

5:12 Da spredte Folket sig over hele Ægypten for at samle Halmstrå.

5:13 Men Fogederne trængte på og sagde: “I skal Dag for Dag yde fuldt Arbejde, ligesom dengang I fik Halm!”

5:14 Og Israeliternes Opsynsmænd, som Faraos Fogeder havde sat over dem, fik Prygl, og der blev sagt til dem: “Hvorfor stryger I ikke mere det fastsatte Antal Teglsten ligesom før?”

5:15 Da gik Israeliternes Opsynsmænd hen og råbte til Farao: “Hvorfor handler du således med din Fræne?

5:16 Dine Trælle får ingen Halm, og dog siger de til os: Lav Teglsten! Og dine Trælle får Prygl; du forsynder dig mod dit Folk.”

5:17 Men han svarede: “I er dovne, det er det, I er! Derfor siger I: Lad os rejse ud og ofre til HERREN!

5:18 Gå nu hen og tag fat på eders Arbejde; I får ingen Halm, men I skal levere det samme Antal Teglsten!”

5:19 Israeliternes Opsynsmænd følte sig ilde stedt ved at skulle sige: “Der må intet eftergives i, hvad I daglig skal skaffe af Teglsten!”

5:20 Og da de ved deres Bortgang fra Farao traf Moses og Aron, som stod og ventede på dem,

5:21 sagde de til dem: “HERREN se til eder og dømme eder, fordi I har vakt Afsky mod os hos Farao og hans Tjenere og lagt dem et Sværd i Hånden til at dræbe os med!”

5:22 Da vendte Moses sig igen til HERREN og sagde: “Herre, hvorfor har du handlet ilde med dette Folk? Hvorfor har du udsendt mig?

5:23 Siden jeg har været hos Farao og talt i dit Navn, har han handlet ilde med dette Folk, og frelst dit Folk har du ikke!”