We Love God!

God: "I looked for someone to take a stand for me, and stand in the gap" (Ezekiel 22:30)

Life begins with Jesus

If atheists are right that we are the product of mindless unguided natural processes, then they have given a strong reason to doubt the reliability of human cognitive faculties and therefore inevitably to doubt the validity of any belief that they produce – including their atheism, their biology, and their belief in naturalism – would therefore appear to be at war with each other in a conflict that is nothing at all to do with God.
Alvin Plantinga, Notre Dame

Bible – danish – Esajas Chapter 16:1-14.

Index: Danish Bible

 

Esajas 16

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
[43]
[44]
[45]
[46]
[47]
[48]
[49]
[50]
[51]
[52]
[53]
[54]
[55]
[56]
[57]
[58]
[59]
[60]
[61]
[62]
[63]
[64]
[65]
[66]

16:1 Landets Herrer sender en Gave fra Sela gennem Ørknen til Zions Datters Bjerg.

16:2 Og ret som flagrende Fugle, som en opskræmt Rede er Moabs Døtre ved Arnons Vadesteder.

16:3 “Kom med et Råd, gør Ende derpå, lad din Skygge blive som Natten ved højlys Dag, skjul de bortdrevne, røb ej de flyende!

16:4 Giv Moabs bortdrevne Tilhold hos dig, vær dem et Skjul for den, som hærger! Er først Voldsmanden borte, Ødelæggelsen omme, Undertrykkeren ude af Landet.

16:5 skal en Trone rejses med Mildhed, og på den skal sidde en Dommer med Trofasthed i Davids Telt, ivrig for Ret og øvet i Retfærd.”

16:6 “Vi har hørt om Moabs Hovmod, det såre store, dets Overmod, Hovmod og Frækhed, dets tomme Snak.”

16:7 Derfor jamrer Moab over Moab, alle jamrer; Kir-Haresets Rosinkager sukker de sønderknust over.

16:8 Thi visne er Hesjbons Marker, Sibmas Vinstok, hvis Druer slog Folkenes Herrer til Jorden; den nåede Ja’zer, famled gennem Ørkenen, dens Ranker bredte sig, overskred Havet.

16:9 Derfor græder jeg Ja’zers Gråd over Sibmas Vinstok, væder med min Tåre Hesjbon, og El’ale; thi et Vinperserråb slog ned på,din Frugt og din Høst,

16:10 fra Frugthaver svandt både Glæde og Jubel; i Vingårde jubles der ikke, der lyder ej Råb, i Karrene trampes ej Vin, Vinperserråbet er tystnet.

16:11 Derfor bæver mit Indre som Citren for Moab, mit Hjerte for Kir-Heres.

16:12 Og når Moab viser sig på Offerhøjen, når det gør sig Møje og kommer til sin Helligdom for at bede, udretter det intet.

16:13 Det er Ordet, HERREN fordum talede til Moab.

16:14 Men nu siger HERREN: Om tre År, som Daglejeren regner Året, skal Moabs Herlighed vanæres med al den store larmende Hob. Resten bliver lille, ringe og afmægtig.