Index: Danish Bible

Esajas 33

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
[43]
[44]
[45]
[46]
[47]
[48]
[49]
[50]
[51]
[52]
[53]
[54]
[55]
[56]
[57]
[58]
[59]
[60]
[61]
[62]
[63]
[64]
[65]
[66]

33:1 Ve dig, du Hærværksmand, selv ikke hærget, du Ransmand, skånet for Ran! Når dit Hærværk er endt, skal du hærges, når din Ranen har Ende, skal der ranes fra dig!

33:2 HERRE, vær os nådig, vi bier på dig, vær du vor Arm hver Morgen, vor Frelse i Nødens Stund!

33:3 For Bulderet må Folkeslag fly; når du rejser dig, splittes Folkene.

33:4 Som Græshopper bortriver, bortrives Bytte, man styrter derover som Græshoppesværme.

33:5 Ophøjet er HERREN, thi han bor i det høje, han fylder Zion med Ret og Retfærd.

33:6 Trygge Tider skal du have, en Frelsesrigdom er Visdom og Indsigt, HERRENs Frygt er din Skat.

33:7 Se, deres Helte skriger derude, Fredens Sendebud græder bittert;

33:8 Vejene er øde, vejfarende borte. Han brød sin Pagt, agted Byer ringe, Mennesker regned han ikke.

33:9 Landet blegner og sygner, Libanon skæmmes og visner; Saron er som en Ørken, Basan og Karmel uden Løv.

33:10 Nu står jeg op, siger HERREN, nu vil jeg rejse mig, nu træde frem!

33:11 I undfanger Strå og føder Halm, eders Ånde er Ild, der fortærer jer selv;

33:12 til Kalk skal Folkene brændes som afhugget Torn, der brænder i Ild.

33:13 Hvad jeg gør, skal rygtes til fjerne Folk, nære skal kende min Vælde.

33:14 På Zion skal Syndere bæve, Niddinger gribes af Skælven: “Hvem kan bo ved fortærende Ild, hvem kan bo ved evige Bål?”

33:15 Den, der vandrer i Retfærd og taler oprigtigt, ringeagter Vinding, vundet ved Uret, vægrer sig ved at tage mod Gave, tilstopper Øret over for Blodråd og lukker Øjnene over for det onde –

33:16 højt skal en sådan bo, hans Værn skal Klippeborge være; han får sit Brød, og Vand er ham sikret.

33:17 Dine Øjne får Kongen at se i hans Skønhed, de skuer et vidtstrakt Land.

33:18 Dit Hjerte skal tænke på Rædselen: “Hvor er nu han, der talte og vejede, han, der talte Tårnene?”

33:19 Du ser ej det vilde Folk med dybt, uforståeligt Mål, med stammende, ufattelig Tunge.

33:20 Se på Zion, vore Højtiders By! Dine Øjne skal skue Jerusalem, et sikkert Lejrsted, et Telt, der ej flytter, hvis Pæle aldrig rykkes op, hvis Snore ej rives over.

33:21 Nej der træder HERRENs Bæk for os i Floders og brede Strømmes Sted; der kan ej Åreskib gå, ej vældigt Langskib sejle.

33:22 Thi HERREN er vor Dommer, HERREN er vor Hersker, HERREN er vor Konge, han bringer os Frelse.

33:23 Slapt hænger dit Tovværk, det holder ej Råen og spænder ej Sejlet. Da uddeles røvet Bytte i Overflod, halte tager Del i Rovet.

33:24 Ingen Indbygger siger: “Jeg er syg!” Folket der har sin Synd forladt.