Index: Danish Bible

Ordsprogene 16

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]

16:1 Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.

16:2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.

16:3 Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.

16:4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.

16:5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.

16:6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.

16:7 Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.

16:8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.

16:9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.

16:10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.

16:11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.

16:12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.

16:13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.

16:14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.

16:15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.

16:16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.

16:17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.

16:18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.

16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.

16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.

16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.

16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.

16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.

16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.

16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.

16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.

16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.

16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.

16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.

16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.

16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.

16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.

16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.