Index: Danish Bible

 

Ordsprogene 15

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]

15:1 Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.

15:2 Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.

15:3 Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.

15:4 Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår.

15:5 Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.

15:6 Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.

15:7 Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.

15:8 Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.

15:9 Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.

15:10 Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.

15:11 Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter.

15:12 Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.

15:13 Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.

15:14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.

15:15 Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.

15:16 Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.

15:17 Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.

15:18 Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.

15:19 Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.

15:20 Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.

15:21 Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.

15:22 Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.

15:23 Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.

15:24 Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil.

15:25 Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.

15:26 Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.

15:27 Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.

15:28 Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.

15:29 HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.

15:30 Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.

15:31 Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.

15:32 Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.

15:33 HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.