Index: Danish Bible
Ordsprogene 17
[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
17:1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
17:2 Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.
17:3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
17:4 Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
17:5 Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
17:6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
17:7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.
17:8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
17:9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
17:10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.
17:11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.
17:12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.
17:13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
17:14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
17:15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
17:16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?
17:17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.
17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.
17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.
17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.
17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.
17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.
17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.
17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.