Index: Danish Bible
Ordsprogene 31
[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
31:1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
31:2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
31:3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
31:4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
31:5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
31:6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
31:7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
31:8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
31:9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
31:10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
31:11 Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
31:12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
31:13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
31:14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
31:15 Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
31:16 Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
31:17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
31:18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
31:19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
31:20 Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
31:21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
31:22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
31:23 Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
31:24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
31:25 Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
31:26 Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
31:27 Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
31:28 Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
31:29 “Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!”
31:30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
31:31 Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.