Index: Danish Bible
Ordsprogene 18
[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
18:1 Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid.
18:2 Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.
18:3 Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.
18:4 Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.
18:5 Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten.
18:6 Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,
18:7 Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.
18:8 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.
18:9 Den, der er efterladen i Gerning, er også Broder til Ødeland.
18:10 HERRENs Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.
18:11 Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.
18:12 Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.
18:13 Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel.
18:14 Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?
18:15 Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab.
18:16 Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.
18:17 Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.
18:18 Loddet gør Ende på Trætter og skiller de stærkeste ad.
18:19 Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg.
18:20 Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.
18:21 Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.
18:22 Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN.
18:23 Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hårde Ord.
18:24 Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab.