Index: Danish Bible
Matthæus 1
[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
1:1 Jesu Kristi Davids Søns, Abrahams Søns, Slægtsbog.
1:2 Abraham avlede Isak; og Isak avlede Jakob; og Jakob avlede Juda og hans Brødre;
1:3 og Juda avlede Fares og Zara med Thamar; og Fares avlede Esrom; og Esrom avlede Aram;
1:4 og Aram avlede Aminadab; og Aminadab avlede Nasson; og Nasson avlede Salmon;
1:5 og Salmon avlede Boas med Rakab; og Boas avlede Obed med Ruth; og Obed avlede Isaj;
1:6 og Isaj avlede Kong David; og David avlede Salomon med Urias’s Hustru;
1:7 og Salomon avlede Roboam; og Roboam avlede Abia; og Abia avlede Asa;
1:8 og Asa avlede Josafat; og Josafat avlede Joram; og Joram avlede Ozias;
1:9 og Ozias avlede Joatham; og Joatham avlede Akas; og Akas avlede Ezekias;
1:10 og Ezekias avlede Manasse; og Manasse avlede Amon; og Amon avlede Josias;
1:11 og Josias avlede Jekonias og hans Brødre på den Tid, da Bortførelsen til Babylon fandt Sted.
1:12 Men efter Bortførelsen til Babylon avlede Jekonias Salathiel; og Salathiel avlede Zorobabel;
1:13 og Zorobabel avlede Abiud; og Abiud avlede Eliakim: og Eliakim avlede Azor;
1:14 og Azor avlede Sadok; og Sadok avlede Akim; og Akim avlede Eliud;
1:15 og Eliud avlede Eleazar; og Eleazar avlede Matthan; og Matthan avlede Jakob;
1:16 og Jakob avlede Josef, Marias Mand; af hende blev Jesus født, som kaldes Kristus.
1:17 Altså ere alle Slægtledene fra Abraham indtil David fjorten Slægtled, og fra David indtil Bortførelsen til Babylon fjorten Slægtled, og fra Bortførelsen til Babylon indtil Kristus fjorten Slægtled.
1:18 Men med Jesu Kristi Fødsel gik det således til. Da Maria, hans Moder, var trolovet med Josef, fandtes hun, førend de kom sammen, at være frugtsommelig af den Helligånd.
1:19 Men da Josef, hendes Mand, var retfærdig og ikke vilde beskæmme hende offentligt, besluttede han hemmeligt at skille sig fra hende.
1:20 Men idet han tænkte derpå, se, da viste en Herrens Engel sig for ham i en drøm og sagde: “Josef, Davids Søn! frygt ikke for at tage din Hustru Maria til dig; thi det, som er avlet i hende, er af den Helligånd.
1:21 Og hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder.”
1:22 Men dette er alt sammen sket, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, som siger:
1:23 “Se, Jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel”, hvilket er udlagt: Gud med os.
1:24 Men da Josef vågnede op at Søvnen, gjorde han, som Herrens Engel havde befalet ham, og han tog sin Hustru til sig.
1:25 Og han kendte hende ikke, førend hun havde født sin Søn, den førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus.