Index: Danish Bible

Matthæus 26

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]

26:1 Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:

26:2 “I vide, at om to Dage er det Påske; så forrådes Menneskesønnen til at korsfæstes.”

26:3 Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gård; han hed Kajfas.

26:4 Og de rådsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslå ham.

26:5 Men de sagde: “Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.”

26:6 Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus,

26:7 kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med såre kostbar Salve, og hun udgød den på hans Hoved, medens han sad til Bords.

26:8 Men da Disciplene så det, bleve de vrede og sagde: “Hvortil denne Spilde?

26:9 Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige.”

26:10 Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: “Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.

26:11 Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.

26:12 Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.

26:13 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.”

26:14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne

26:15 og sagde: “Hvad ville I give mig, så skal jeg forråde ham til eder?” Men de betalte ham tredive Sølvpenge”.

26:16 Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forråde ham.

26:17 Men på den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: “Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Påskelammet?”

26:18 Men han sagde: “Går ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Påske med mine Disciple.”

26:19 Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Påskelammet.

26:20 Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.

26:21 Og medens de spiste, sagde han: “Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forråde mig.”

26:22 Og de bleve såre bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: “Det er dog vel ikke mig, Herre?”

26:23 Men han svarede og sagde: “Den, som dyppede Hånden tillige med mig i Fadet, han vil forråde mig.

26:24 Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.”

26:25 Men Judas, som forrådte ham, svarede og sagde: “Det er dog vel ikke mig, Rabbi?” Han siger til ham: “Du har sagt det.”

26:26 Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: “Tager, æder; dette er mit Legeme.”

26:27 Og han tog en Kalk og takkede. gav dem den og sagde: “Drikker alle deraf;

26:28 thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.

26:29 Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige.”

26:30 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

26:31 Da siger Jesus til dem: “I skulle alle forarges på mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Hjordens Får skulle adspredes.

26:32 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa.”

26:33 Men Peter svarede og sagde til ham: “Om end alle ville forarges på dig, så vil jeg dog aldrig forarges.”

26:34 Jesus sagde til ham: “Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.”

26:35 Peter siger til ham: “Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.” Ligeså sagde også alle Disciplene.

26:36 Da kommer Jesus med dem til en Gård, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: “Sætter eder her, medens jeg går derhen og beder.”

26:37 Og han tog Peter og Zebedæus’s to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.

26:38 Da siger han til dem: “Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger med mig!”

26:39 Og han gik lidt frem, faldt på sit Ansigt, bad og sagde: “Min Fader! er det muligt, da gå denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil.”

26:40 Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: “Så kunde I da ikke våge een Time med mig!

26:41 Våger og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.”

26:42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: “Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gå mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!”

26:43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.

26:44 Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.

26:45 Da kommer han til Disciplene og siger til dem: “Sove I fremdeles og Hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder.

26:46 Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær.”

26:47 Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.

26:48 Men han, som forrådte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: “Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!”

26:49 Og han trådte straks hen til Jesus og sagde: “Hil være dig, Rabbi!” og kyssede ham.

26:50 Men Jesus sagde til ham: “Ven, hvorfor kommer du her?” Da trådte de til og lagde Hånd på Jesus og grebe ham.

26:51 Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Hånden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.

26:52 Da siger Jesus til ham: “Stik dit Sværd igen på dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.

26:53 Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?

26:54 Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gå således til?”

26:55 I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: “I ere gåede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke.

26:56 Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes.” Da forlode alle Disciplene ham og flyede.

26:57 Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.

26:58 Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gård, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde få.

26:59 Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.

26:60 Og de fandt intet, endskønt der trådte mange falske Vidner frem. Men til sidst trådte to frem og sagde:

26:61 “Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage.”

26:62 Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: “Svarer du intet på, hvad disse vidne imod dig?”

26:63 Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: “Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn.”

26:64 Jesus siger til ham: “Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme på Himmelens Skyer.”

26:65 Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: “Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.

26:66 Hvad tykkes eder?” Og de svarede og sagde: “Han er skyldig til Døden.”

26:67 Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham på Kinden

26:68 og sagde: “Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?”

26:69 Men Peter sad udenfor i Gården; og en Pige kom hen til ham og sagde: “Også du var med Jesus Galilæeren.”

26:70 Men han nægtede det i alles Påhør og sagde: “Jeg forstår ikke, hvad du siger.”

26:71 Men da han gik ud i Portrummet, så en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: “Denne var med Jesus af Nazareth.”

26:72 Og han nægtede det atter med en Ed: “Jeg kender ikke det Menneske.”

26:73 Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: “Sandelig, også du er en af dem. dit Mål røber dig jo også.”

26:74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: “Jeg kender ikke det Menneske.” Og straks galede Hanen.

26:75 Og Peter kom Jesu Ord i Hu at han havde sagt: “Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.” Og han gik udenfor og græd bitterligt.