Index: Danish Bible

 

Matthæus 11

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]

11:1 Og det skete, da Jesus var færdig med at give sine tolv Disciple Befaling, gik han videre derfra for at lære og prædike i deres Byer.

11:2 Men da Johannes hørte i Fængselet om Kristi Gerninger, sendte han Bud med sine Disciple og lod ham sige:

11:3 “Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?”

11:4 Og Jesus svarede og sagde til dem: “Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I høre og se:

11:5 blinde se, og lamme gå, spedalske renses, og døve høre, og døde stå op, og Evangeliet forkyndes for fattige;

11:6 og salig er den, som ikke forarges på mig.”

11:7 Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om Johannes: “Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?

11:8 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som bære bløde Klæder, ere i Kongernes Huse.

11:9 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet.

11:10 Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se,jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.

11:11 Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større fremstået end Johannes Døberen; men den mindste i Himmeriges Rige er større end han.

11:12 Men fra Johannes Døberens Dage indtil nu tages Himmeriges Rige med Vold, og Voldsmænd rive det til sig.

11:13 Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Johannes.

11:14 Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme.

11:15 Den, som har Øren at høre med, han høre!

11:16 Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den ligner Børn, som sidde på Torvene og råbe til de andre og sige:

11:17 Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke; vi sang Klagesange, og I jamrede ikke.

11:18 Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Han er besat.

11:19 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, en Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog, Visdommen er retfærdiggjort ved sine Børn.”

11:20 Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fleste kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig:

11:21 “Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig i Sæk og Aske.

11:22 Men jeg siger eder: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på Dommens Dag end eder.

11:23 Og du, Kapernaum! som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget; thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven stående indtil denne Dag.

11:24 Men jeg siger eder: Det skal gå Sodomas Land tåleligere på Dommens Dag end dig.”

11:25 På den Tid udbrød Jesus og sagde: “Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige.

11:26 Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig.

11:27 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen, og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham.

11:28 Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.

11:29 Tager mit Åg på eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; så skulle I finde Hvile for eders Sjæle.

11:30 Thi mit Åg er gavnligt, og min Byrde er let.”