Index: Danish Bible

Matthæus 9

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]

9:1 Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By.

9:2 Og se, de bare til ham en værkbruden, som lå på en Seng; og da Jesus så deres Tro, sagde han til den værkbrudne: “Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig.”

9:3 Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: “Denne taler bespotteligt.”

9:4 Og da Jesus så deres Tanker, sagde han: “Hvorfor tænke I ondt i eders Hjerter?

9:5 Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller at sige: Stå op og gå?

9:6 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder,” da siger han til den værkbrudne: “Stå op, og tag din Seng, og gå til dit Hus!”

9:7 Og han stod op og gik bort til sit Hus.

9:8 Men da Skarerne så det, frygtede de og priste Gud, som havde givet Menneskene en sådan Magt.

9:9 Og da Jesus gik videre derfra, så han en Mand, som hed Matthæus, sidde ved Toldboden; og han siger til ham: “Følg mig!” Og han stod op og fulgte ham.

9:10 Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom der mange Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple.

9:11 Og da Farisæerne så det, sagde de til hans Disciple: “Hvorfor spiser eders Mester med Toldere og Syndere?”

9:12 Men da Jesus hørte det, sagde han: “De raske trænge ikke til Læge, men de syge.

9:13 Men går hen og lærer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere,”

9:14 Da komme Johannes’s Disciple til ham og sige: “Hvorfor faste vi og Farisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?”

9:15 Og Jesus sagde til dem: “Kunne Brudesvendene sørge, så længe Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, og da skulle de faste.

9:16 Men ingen sætter en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon; thi Lappen river Klædebonnet itu, og der bliver et værre Hul.

9:17 Man kommer heller ikke ung Vin på gamle Læderflasker, ellers sprænges Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne ødelægges; men man kommer ung Vin på nye Læderflasker, så blive begge Dele bevarede.”

9:18 Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og faldt ned for ham og sagde: “Min Datter er lige nu død; men kom og læg din Hånd på hende, så bliver hun levende.”

9:19 Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.

9:20 Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År, trådte hen bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon;

9:21 thi hun sagde ved sig selv: “Dersom jeg blot rører ved hans Klædebon, bliver jeg frelst.”

9:22 Men Jesus vendte sig om, og da han så hende, sagde han: “Datter! vær frimodig, din Tro har frelst dig.” Og Kvinden blev frelst fra den samme Time.

9:23 Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og så Fløjtespillerne og Hoben, som larmede, sagde han:

9:24 “Gå bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover.” Og de lo ad ham.

9:25 Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Hånden; og Pigen stod op.

9:26 Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn.

9:27 Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som råbte og sagde: “Forbarm dig over os, du Davids Søn!”

9:28 Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus siger til dem: “Tro I, at jeg kan gøre dette?”De siger til ham:”Ja,Herre!”

9:29 Da rørte han ved deres Øjne og sagde: “Det ske eder efter eders Tro!”

9:30 Og deres Øjne bleve åbnede. Og Jesus bød dem strengt og sagde: “Ser til, lad ingen få det at vide.”

9:31 Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn.

9:32 Men da disse gik ud, se, da førte de til ham et stumt Menneske, som var besat.

9:33 Og da den onde Ånd var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne forundrede sig og sagde: “Aldrig er sådant set i Israel.”

9:34 Men Farisæerne sagde: “Ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder.”

9:35 Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.

9:36 Men da han så Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de vare vanrøgtede og forkomne som Får, der ikke have Hyrde.

9:37 Da siger han til sine Disciple: “Høsten er stor, men Arbejderne ere få;

9:38 beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.”