Index: Danish Bible

Matthæus 17

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]

17:1 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og fører dem afsides op på et højt Bjerg.

17:2 Og han blev forvandlet for deres Øjne, og hans Åsyn skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset.

17:3 Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham.

17:4 Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: “Herre! det er godt, at vi ere her; vil du, da lader os gøre tre Hytter her, dig en og Moses en og Elias en.”

17:5 Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en Røst. som sagde: “Denne er min Søn. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!”

17:6 Og da Disciplene hørte det, faldt de på deres Ansigt og frygtede såre.

17:7 Og Jesus trådte hen og rørte ved dem og sagde: “Står op, og frygter ikke!”

17:8 Men da de opløftede deres Øjne, så de ingen uden Jesus alene.

17:9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød Jesus dem og sagde: “Taler ikke til nogen om dette Syn, førend Menneskesønnen er oprejst fra de døde.”

17:10 Og hans Disciple spurgte ham og sagde: “Hvad er det da, de skriftkloge sige, at Elias bør først komme?”

17:11 Og han svarede og sagde: “Vel kommer Elias og skal genoprette alting.

17:12 Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; således skal også Menneskesønnen lide ondt af dem.”

17:13 Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes Døberen.

17:14 Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt på Knæ for ham og sagde:

17:15 “Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er månesyg og lidende; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand;

17:16 og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.”

17:17 Og Jesus svarede og sagde: “O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer mig ham hid!”

17:18 Og Jesus talte ham hårdt til, og den onde Ånd for ud af ham, og Drengen blev helbredt fra samme Time.

17:19 Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: “Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?”

17:20 Og han siger til dem: “For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, så skal det flytte sig, og intet skal være eder umuligt.

17:21 Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste.”

17:22 Og medens de vandrede sammen i Galilæa, sagde Jesus til dem: “Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder;

17:23 og de skulle slå ham ihjel, og på den tredje Dag skal han oprejses.” Og de bleve såre bedrøvede.

17:24 Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkrævede Tempelskatten, til Peter og sagde: “Betaler eders Mester ikke Skatten?”

17:25 Han sagde: “Jo.” Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham i Forkøbet og sagde: “Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens Konger Told eller Skat, af deres egne Sønner eller af de fremmede?”

17:26 Og da han sagde: “Af de fremmede,” sagde Jesus til ham: “Så ere jo Sønnerne fri.

17:27 Men for at vi ikke skulle forarge dem, så gå hen til Søen, kast en Krog ud, og tag den første Fisk, som kommer op; og når du åbner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem den for mig og dig!”