Index: Danish Bible

Markus 6

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]

6:1 Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.

6:2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: “Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham,og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!

6:3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses’s og Judas’s og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?” Og de forargedes på ham.

6:4 Og Jesus sagde til dem: “En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.”

6:5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem

6:6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.

6:7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.

6:8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,

6:9 men have Sko på og: “Ifører eder ikke to Kjortler!”

6:10 Og han sagde til dem: “Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.

6:11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.”

6:12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.

6:13 Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.

6:14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: “Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.”

6:15 Andre sagde: “Det er Elias; ” men andre sagde: “Det er en Profet ligesom en af Profeterne.”

6:16 Men da Herodes hørte det, sagde han: “Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.”

6:17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias’s Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.

6:18 Johannes sagde nemlig til Herodes: “Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.”

6:19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.

6:20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.

6:21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,

6:22 og da selve Herodias’s Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: “Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det.”

6:23 Og han svor hende til og sagde: “Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.”

6:24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: “Hvad skal jeg bede om?” Men hun sagde: “Om Johannes Døberens Hoved.”

6:25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: “Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad.”

6:26 Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:

6:27 Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved

6:28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.

6:29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.

6:30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.

6:31 Og han siger til dem: “Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;” thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.

6:32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.

6:33 Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.

6:34 Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.

6:35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: “Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.

6:36 Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise.”

6:37 Men han svarede og sagde til dem: “Giver I dem at spise!” Og de sige til ham: “Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?”

6:38 Men han siger til dem: “Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!” Og da de havde fået det at vide, sige de: “Fem, og to Fisk.”

6:39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.

6:40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.

6:41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.

6:42 Og de spiste alle og bleve mætte.

6:43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.

6:44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.

6:45 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.

6:46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.

6:47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden.

6:48 Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi.

6:49 Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.

6:50 Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: “Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!”

6:51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.

6:52 Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet

6:53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.

6:54 Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.

6:55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.

6:56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.