Index: Danish Bible

Markus 8

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]

8:1 I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:

8:2 “Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.

8:3 Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, ville de vansmægte på Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra.”

8:4 Og hans Disciple svarede ham: “Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?”

8:5 Og han spurgte dem: “Hvor mange Brød have I?” Og de sagde:”Syv.”

8:6 Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.

8:7 Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for.

8:8 Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.

8:9 Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort.

8:10 Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.

8:11 Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.

8:12 Og han sukkede dybt i sin Ånd og siger: “Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!”

8:13 Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.

8:14 Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.

8:15 Og han bød dem og sagde: “Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes’s Surdejg!”

8:16 Og de tænkte med hverandre: “Det er, fordi vi ikke have Brød.”

8:17 Og da han mærkede dette, siger han til dem: “Hvorfor tænke I på, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstå I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?

8:18 Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?

8:19 Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?” De sige til ham: “Tolv.”

8:20 “Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?” Og de sige til ham: “Syv.”

8:21 Og han sagde til dem “Hvorledes forstå I da ikke?”

8:22 Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.

8:23 Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgte ham, om han så noget.

8:24 Og han så op og sagde: “Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gå omkring.”

8:25 Derefter lagde han atter Hænderne på hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.

8:26 Og han sendte ham hjem og sagde: “Du må ikke gå ind i Landsbyen, ej heller sige det til nogen i Landsbyen.”

8:27 Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: “Hvem sige Menneskene, at jeg er?”

8:28 Og de sagde til ham: “Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: en af Profeterne.”

8:29 Og han spurgte dem: “Men I, hvem sige I, at jeg er?” Peter svarede og siger til ham: “Du er Kristus.”

8:30 Og han bød dem strengt,at de ikke måtte sige nogen dette om ham.

8:31 Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og opstå efter tre Dage.

8:32 Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.

8:33 Men han vendte sig og så på sine Disciple og irettesatte Peter og siger: “Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.”

8:34 Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: “Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!

8:35 Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.

8:36 Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?

8:37 Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?

8:38 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal også Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle.”