Index: Danish Bible

Markus 11

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]

11:1 Og da de nærme sig Jerusalem til Bethfage og Betania ved Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:

11:2 “Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks, når I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; løser det og fører det hid!

11:3 Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gøre I dette? da siger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen.”

11:4 Og de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor ved Gyden, og de løse det.

11:5 Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: “Hvad gøre I, at I løse Føllet?”

11:6 Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte dem det.

11:7 Og de føre Føllet til Jesus og lægge deres Klæder på det, og han satte sig på det.

11:8 Og mange bredte deres Klæder på Vejen, andre Kviste, som de afskare på Markerne.

11:9 Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, råbte: “Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!

11:10 Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det højeste!”

11:11 Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de tolv.

11:12 Og den følgende Dag; da de gik ud fra Bethania, blev han hungrig.

11:13 Og da han så et Figentræ langt borte, som havde Blade, gik han derhen, om han måske kunde finde noget derpå, og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.

11:14 Og han tog til Orde og sagde til det: “Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!” Og hans Disciple hørte det.

11:15 Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.

11:16 Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen.

11:17 Og han lærte og sagde til dem: “Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule.”

11:18 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af, Forundring over hans Lære.

11:19 Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.

11:20 Og da de om Morgenen gik forbi, så de, at Figentræet var visnet fra Roden af.

11:21 Og Peter kom det i Hu og siger til ham; “Rabbi! se, Figentræet, som du forbandede, er visnet.”

11:22 Og Jesus svarede og siger til dem: “Haver Tro til Gud!

11:23 Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og; kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.

11:24 Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have fået det, så skal det ske eder.

11:25 Og når I stå og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at også eders Fader, som er i Himlene, må forlade eder eders Overtrædelser.

11:26 Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser”

11:27 Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham.

11:28 Og de sagde til ham: “Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?”

11:29 Men Jesus sagde til dem: “Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpå, så vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.

11:30 Johannes’s Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!”

11:31 Og de tænkte ved sig selv og sagde: “Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?

11:32 Men sige vi: Fra Mennesker” så frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.

11:33 Og de svare og sige til Jesus: “Vi vide det ikke.” Og Jesus siger til dem: “Så siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting.”