Index: Danish Bible

Markus 9

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]

9:1 Og han sagde til dem: “Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft.”

9:2 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op på et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.

9:3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, så at ingen Blegemand på Jorden kan gøre Klæder så hvide.

9:4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.

9:5 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: “Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en.”

9:6 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.

9:7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: “Denne er min Søn, den elskede, hører ham!”

9:8 Og pludseligt, da de så sig om, så de ingen mere uden Jesus alene hos dem.

9:9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.

9:10 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstå fra de døde.

9:11 Og de spurgte ham og sagde: “De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?”

9:12 Men han sagde til dem: “Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.

9:13 Men jeg siger eder, at både er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham.”

9:14 Og da de kom til Disciplene, så de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.

9:15 Og straks studsede hele Skaren, da de så ham, og de løb hen og hilsede ham.

9:16 Og han spurgte dem: “Hvorom tvistes I med dem?”

9:17 Og en af Skaren svarede ham: “Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en målløs Ånd.

9:18 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fråder og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.”

9:19 Men han svarede dem og sagde: “O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer ham til mig!”

9:20 Og de ledte ham frem til ham; og da han så ham, sled Ånden straks i ham, og han faldt om på Jorden og væltede sig og fraadede.

9:21 Og han spurgte hans Fader: “Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?” Men han sagde: “Fra Barndommen af;

9:22 og den har ofte kastet ham både i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formår noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!”

9:23 Men Jesus sagde til ham: “Om du formår! Alle Ting ere mulige for den, som tror.”

9:24 Straks råbte Barnets Fader og sagde med Tårer: “Jeg tror, hjælp min Vantro!”

9:25 Men da Jesus så, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Ånd og sagde til den: “Du målløse og døve Ånd! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!”

9:26 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, så at de fleste sagde: “Han er død.”

9:27 Men Jesus tog ham ved Hånden og rejste ham op; og han stod op.

9:28 Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: “Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?”

9:29 Og han sagde til dem: “Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste.”

9:30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.

9:31 Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: “Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slå ham ihjel; og når han er ihjelslået, skal han opstå tre Dage efter.”

9:32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.

9:33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: “Hvad var det, I overvejede med hverandre på Vejen?”

9:34 Men de tav; thi de havde talt med hverandre på Vejen om, hvem der var den største.

9:35 Og han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: “Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener.”

9:36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:

9:37 “Den, som modtager eet af disse små Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig.”

9:38 Johannes sagde til ham: “Mester! vi så en, som ikke følger os, uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger os.”

9:39 Men Jesus sagde: “Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.

9:40 Thi den, som ikke er imod os, er for os.

9:41 Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn

9:42 Og den, som forarger en af disse små, som tro, for ham var det bedre, at der lå en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.

9:43 Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild,

9:44 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.

9:45 Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede,

9:46 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.

9:47 Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede,

9:48 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.

9:49 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.)

9:50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!”