We Love God!

God: "I looked for someone to take a stand for me, and stand in the gap" (Ezekiel 22:30)

The task ahead of us is never as great as the Power behind us.

Bible – danish – Matthæus Chapter 28:1-20.

Index: Danish Bible

 

Matthæus 28

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]

28:1 Men efter Sabbaten, da det gryede ad den første Dag i Ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til Graven.

28:2 Og se, der skete et stort Jordskælv; thi en Herrens Engel for ned fra Himmelen og trådte til og væltede Stenen bort og satte sig på den.

28:3 Men hans Udseende var ligesom et Lyn og hans Klædebon hvidt som Sne.

28:4 Men de, som holdt Vagt, skælvede af Frygt for ham og bleve som døde.

28:5 Men Engelen tog til Orde og sagde til Kvinderne: “I skulle ikke frygte! thi jeg ved, at I lede efter Jesus den korsfæstede.

28:6 Han er ikke her; thi han er opstanden, sm han har sagt. Kommer hid, ser Stedet, hvor Herren lå!

28:7 Og går hastigt hen og siger hans Disciple, at han er opstanden fra de døde; og se, han går forud for eder til Galilæa; der skulle I se ham. Se, jeg har sagt eder det.”

28:8 Og de gik hastig bort fra Graven med Frygt og stor Glæde og løb hen for at forkynde hans Disciple det.

28:9 Men medens de gik for at forkynde hans Disciple det, se, da mødte Jesus dem og sagde: “Hil være eder!” Men de trådte til og omfavnede hans Fødder og tilbade ham.

28:10 Da siger Jesus til dem: “Frygter ikke! går hen og forkynder mine Brødre, at de skulle gå bort til Galilæa, og der skulle de se mig.”

28:11 Men medens de gik derhen, se da kom nogle af Vagten ind i Staden og meldte Ypperstepræsterne alt det, som var sket.

28:12 Og de samledes med de Ældste og holdt Råd og gave Stridsmændene rigelige Penge

28:13 og sagde: “Siger: Hans Disciple kom om Natten og stjal ham, medens vi sov.

28:14 Og dersom Landshøvdingen får det at høre, ville vi stille ham tilfreds og holde eder angerløse.”

28:15 Men de toge Pengene og gjorde, som det var lært dem. Og dette Ord blev udspredt iblandt Jøderne indtil den Dag i Dag.

28:16 Men de elleve Disciple gik til Galilæa, til det Bjerg, hvor Jesus havde sat dem Stævne.

28:17 Og da de så ham tilbade de ham; men nogle tvivlede.

28:18 Og Jesus trådte frem, talte til dem og sagde: “Mig er given al Magt i Himmelen og på Jorden.

28:19 Går derfor hen og gører alle Folkeslagene til mine Disciple, idet I døbe dem til Faderens og Sønnens og den Helligånds Navn,

28:20 og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende.”