Index: Danish Bible

Salme 102

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
[43]
[44]
[45]
[46]
[47]
[48]
[49]
[50]
[51]
[52]
[53]
[54]
[55]
[56]
[57]
[58]
[59]
[60]
[61]
[62]
[63]
[64]
[65]
[66]
[67]
[68]
[69]
[70]
[71]
[72]
[73]
[74]
[75]
[76]
[77]
[78]
[79]
[80]
[81]
[82]
[83]
[84]
[85]
[86]
[87]
[88]
[89]
[90]
[91]
[92]
[93]
[94]
[95]
[96]
[97]
[98]
[99]
[100]
[101]
[102]
[103]
[104]
[105]
[106]
[107]
[108]
[109]
[110]
[111]
[112]
[113]
[114]
[115]
[116]
[117]
[118]
[119]
[120]
[121]
[122]
[123]
[124]
[125]
[126]
[127]
[128]
[129]
[130]
[131]
[132]
[133]
[134]
[135]
[136]
[137]
[138]
[139]
[140]
[141]
[142]
[143]
[144]
[145]
[146]
[147]
[148]
[149]
[150]

102:1 +

102:2 HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

102:3 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

102:4 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

102:5 mit Hjerte er svedet og – visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

102:6 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

102:7 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

102:8 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

102:9 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

102:10 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

102:11 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

102:12 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

102:13 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

102:14 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

102:15 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

102:16 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

102:17 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

102:18 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

102:19 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

102:20 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

102:21 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

102:22 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans – Pris i Jerusalem,

102:23 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

102:24 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

102:25 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

102:26 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

102:27 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

102:28 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

102:29 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.