Index: Danish Bible
Salme 119
[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
[43]
[44]
[45]
[46]
[47]
[48]
[49]
[50]
[51]
[52]
[53]
[54]
[55]
[56]
[57]
[58]
[59]
[60]
[61]
[62]
[63]
[64]
[65]
[66]
[67]
[68]
[69]
[70]
[71]
[72]
[73]
[74]
[75]
[76]
[77]
[78]
[79]
[80]
[81]
[82]
[83]
[84]
[85]
[86]
[87]
[88]
[89]
[90]
[91]
[92]
[93]
[94]
[95]
[96]
[97]
[98]
[99]
[100]
[101]
[102]
[103]
[104]
[105]
[106]
[107]
[108]
[109]
[110]
[111]
[112]
[113]
[114]
[115]
[116]
[117]
[118]
[119]
[120]
[121]
[122]
[123]
[124]
[125]
[126]
[127]
[128]
[129]
[130]
[131]
[132]
[133]
[134]
[135]
[136]
[137]
[138]
[139]
[140]
[141]
[142]
[143]
[144]
[145]
[146]
[147]
[148]
[149]
[150]
119:1 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
119:2 Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
119:3 de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
119:4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
119:5 O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
119:6 Da skulde jeg ikke blive til – Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
119:7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
119:8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
119:9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
119:10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
119:11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
119:12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
119:13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
119:14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
119:15 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
119:16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
119:17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
119:18 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
119:19 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
119:20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
119:21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
119:22 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
119:23 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
119:24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
119:25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
119:26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
119:27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
119:28 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
119:29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
119:30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
119:31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
119:32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
119:33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
119:34 Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
119:35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
119:36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
119:37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
119:38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
119:39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
119:40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
119:41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
119:42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
119:43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
119:44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
119:45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
119:46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
119:47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
119:48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
119:49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
119:50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
119:51 De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
119:52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
119:53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
119:54 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
119:55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
119:56 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
119:57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
119:58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
119:59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
119:60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
119:61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
119:62 Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
119:63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
119:64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
119:65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
119:66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
119:67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
119:68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
119:69 De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
119:70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
119:71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
119:72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
119:73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
119:74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
119:75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
119:76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
119:77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
119:78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
119:79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
119:80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
119:81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
119:82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: “Hvornår mon du trøster mig?”
119:83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
119:84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
119:85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
119:86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
119:87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
119:88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
119:89 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
119:90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
119:91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
119:92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
119:93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
119:94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
119:95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
119:96 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
119:97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
119:98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
119:99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
119:100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
119:101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
119:102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
119:103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
119:104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
119:105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
119:106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
119:107 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
119:108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
119:109 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
119:110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
119:111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
119:112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
119:113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
119:114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
119:115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
119:116 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
119:117 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
119:118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119:119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
119:120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
119:121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
119:122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
119:123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
119:124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
119:125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
119:126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
119:127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
119:128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
119:129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
119:130 Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
119:131 Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
119:132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
119:133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
119:134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
119:135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
119:136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
119:137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
119:138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
119:139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
119:140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
119:141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
119:142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
119:143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
119:144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
119:145 Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
119:146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
119:147 Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
119:148 Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
119:149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
119:150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
119:151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
119:152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
119:153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
119:154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
119:155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
119:156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
119:157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
119:158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
119:159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
119:160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
119:161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
119:162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
119:163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
119:164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
119:165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
119:166 Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
119:167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
119:168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
119:169 Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
119:170 Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
119:171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
119:172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
119:173 Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
119:174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
119:175 Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
119:176 Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.