Index: Danish Bible

Salme 35

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
[43]
[44]
[45]
[46]
[47]
[48]
[49]
[50]
[51]
[52]
[53]
[54]
[55]
[56]
[57]
[58]
[59]
[60]
[61]
[62]
[63]
[64]
[65]
[66]
[67]
[68]
[69]
[70]
[71]
[72]
[73]
[74]
[75]
[76]
[77]
[78]
[79]
[80]
[81]
[82]
[83]
[84]
[85]
[86]
[87]
[88]
[89]
[90]
[91]
[92]
[93]
[94]
[95]
[96]
[97]
[98]
[99]
[100]
[101]
[102]
[103]
[104]
[105]
[106]
[107]
[108]
[109]
[110]
[111]
[112]
[113]
[114]
[115]
[116]
[117]
[118]
[119]
[120]
[121]
[122]
[123]
[124]
[125]
[126]
[127]
[128]
[129]
[130]
[131]
[132]
[133]
[134]
[135]
[136]
[137]
[138]
[139]
[140]
[141]
[142]
[143]
[144]
[145]
[146]
[147]
[148]
[149]
[150]

35:1 HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

35:2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,

35:3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: “Jeg er din Frelse!”

35:4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

35:5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,

35:6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!

35:7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

35:8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

35:9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

35:10 alle mine Ledemod sige: “HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!”

35:11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

35:12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

35:13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

35:14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

35:15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;

35:16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.

35:17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;

35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: “Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!”

35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

35:25 Og sige i Hjertet: “Ha! som vi ønsked!” lad dem ikke sige: “Vi slugte ham!”

35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: “Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!”

35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.