Index: Danish Bible

Salme 109

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
[43]
[44]
[45]
[46]
[47]
[48]
[49]
[50]
[51]
[52]
[53]
[54]
[55]
[56]
[57]
[58]
[59]
[60]
[61]
[62]
[63]
[64]
[65]
[66]
[67]
[68]
[69]
[70]
[71]
[72]
[73]
[74]
[75]
[76]
[77]
[78]
[79]
[80]
[81]
[82]
[83]
[84]
[85]
[86]
[87]
[88]
[89]
[90]
[91]
[92]
[93]
[94]
[95]
[96]
[97]
[98]
[99]
[100]
[101]
[102]
[103]
[104]
[105]
[106]
[107]
[108]
[109]
[110]
[111]
[112]
[113]
[114]
[115]
[116]
[117]
[118]
[119]
[120]
[121]
[122]
[123]
[124]
[125]
[126]
[127]
[128]
[129]
[130]
[131]
[132]
[133]
[134]
[135]
[136]
[137]
[138]
[139]
[140]
[141]
[142]
[143]
[144]
[145]
[146]
[147]
[148]
[149]
[150]

109:1 Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!

109:2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

109:3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;

109:4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;

109:5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.

109:6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,

109:7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;

109:8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;

109:9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;

109:10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;

109:11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;

109:12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;

109:13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:

109:14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,

109:15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,

109:16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;

109:17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!

109:18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;

109:19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!

109:20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.

109:21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!

109:22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;

109:23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;

109:24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;

109:25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de

109:26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,

109:27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!

109:28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;

109:29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!

109:30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;

109:31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.