Index: Danish Bible

Salme 73

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
[43]
[44]
[45]
[46]
[47]
[48]
[49]
[50]
[51]
[52]
[53]
[54]
[55]
[56]
[57]
[58]
[59]
[60]
[61]
[62]
[63]
[64]
[65]
[66]
[67]
[68]
[69]
[70]
[71]
[72]
[73]
[74]
[75]
[76]
[77]
[78]
[79]
[80]
[81]
[82]
[83]
[84]
[85]
[86]
[87]
[88]
[89]
[90]
[91]
[92]
[93]
[94]
[95]
[96]
[97]
[98]
[99]
[100]
[101]
[102]
[103]
[104]
[105]
[106]
[107]
[108]
[109]
[110]
[111]
[112]
[113]
[114]
[115]
[116]
[117]
[118]
[119]
[120]
[121]
[122]
[123]
[124]
[125]
[126]
[127]
[128]
[129]
[130]
[131]
[132]
[133]
[134]
[135]
[136]
[137]
[138]
[139]
[140]
[141]
[142]
[143]
[144]
[145]
[146]
[147]
[148]
[149]
[150]

73:1 Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!

73:2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;

73:3 thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;

73:4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;

73:5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.

73:6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.

73:7 Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.

73:8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,

73:9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.

73:10 Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.

73:11 De siger: “Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?”

73:12 Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!

73:13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,

73:14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!

73:15 Men jeg tænkte: “Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.”

73:16 Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,

73:17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:

73:18 Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.

73:19 Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!

73:20 De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.

73:21 Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,

73:22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.

73:23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;

73:24 du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.

73:25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!

73:26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.

73:27 Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, – du udsletter hver, som er dig utro.

73:28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.