Index: Danish Bible

Salme 22

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
[43]
[44]
[45]
[46]
[47]
[48]
[49]
[50]
[51]
[52]
[53]
[54]
[55]
[56]
[57]
[58]
[59]
[60]
[61]
[62]
[63]
[64]
[65]
[66]
[67]
[68]
[69]
[70]
[71]
[72]
[73]
[74]
[75]
[76]
[77]
[78]
[79]
[80]
[81]
[82]
[83]
[84]
[85]
[86]
[87]
[88]
[89]
[90]
[91]
[92]
[93]
[94]
[95]
[96]
[97]
[98]
[99]
[100]
[101]
[102]
[103]
[104]
[105]
[106]
[107]
[108]
[109]
[110]
[111]
[112]
[113]
[114]
[115]
[116]
[117]
[118]
[119]
[120]
[121]
[122]
[123]
[124]
[125]
[126]
[127]
[128]
[129]
[130]
[131]
[132]
[133]
[134]
[135]
[136]
[137]
[138]
[139]
[140]
[141]
[142]
[143]
[144]
[145]
[146]
[147]
[148]
[149]
[150]

22:1 +

22:2 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

22:3 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

22:4 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

22:5 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

22:6 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

22:7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

22:8 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

22:9 “Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.”

22:10 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

22:11 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

22:12 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

22:13 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

22:14 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

22:15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

22:16 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

22:17 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

22:18 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

22:19 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

22:20 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

22:21 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

22:22 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

22:23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

22:24 “I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

22:25 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!”

22:26 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

22:27 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

22:28 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

22:29 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

22:30 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

22:31 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

22:32 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.