Index: Danish Bible

Salme 49

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
[43]
[44]
[45]
[46]
[47]
[48]
[49]
[50]
[51]
[52]
[53]
[54]
[55]
[56]
[57]
[58]
[59]
[60]
[61]
[62]
[63]
[64]
[65]
[66]
[67]
[68]
[69]
[70]
[71]
[72]
[73]
[74]
[75]
[76]
[77]
[78]
[79]
[80]
[81]
[82]
[83]
[84]
[85]
[86]
[87]
[88]
[89]
[90]
[91]
[92]
[93]
[94]
[95]
[96]
[97]
[98]
[99]
[100]
[101]
[102]
[103]
[104]
[105]
[106]
[107]
[108]
[109]
[110]
[111]
[112]
[113]
[114]
[115]
[116]
[117]
[118]
[119]
[120]
[121]
[122]
[123]
[124]
[125]
[126]
[127]
[128]
[129]
[130]
[131]
[132]
[133]
[134]
[135]
[136]
[137]
[138]
[139]
[140]
[141]
[142]
[143]
[144]
[145]
[146]
[147]
[148]
[149]
[150]

49:1 +

49:2 Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,

49:3 både høj og lav, både rig og fattig!

49:4 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;

49:5 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.

49:6 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,

49:7 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?

49:8 Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum

49:9 – Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det – så han kunde blive i Live

49:10 og aldrig få Graven at se;

49:11 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,

49:12 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.

49:13 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.

49:14 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. – Sela.

49:15 I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig.

49:16 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. – Sela.

49:17 Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;

49:18 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.

49:19 Priser han end i Live sig selv: “De lover dig for din Lykke!”

49:20 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.

49:21 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.