Index: Danish Bible

Salme 74

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
[43]
[44]
[45]
[46]
[47]
[48]
[49]
[50]
[51]
[52]
[53]
[54]
[55]
[56]
[57]
[58]
[59]
[60]
[61]
[62]
[63]
[64]
[65]
[66]
[67]
[68]
[69]
[70]
[71]
[72]
[73]
[74]
[75]
[76]
[77]
[78]
[79]
[80]
[81]
[82]
[83]
[84]
[85]
[86]
[87]
[88]
[89]
[90]
[91]
[92]
[93]
[94]
[95]
[96]
[97]
[98]
[99]
[100]
[101]
[102]
[103]
[104]
[105]
[106]
[107]
[108]
[109]
[110]
[111]
[112]
[113]
[114]
[115]
[116]
[117]
[118]
[119]
[120]
[121]
[122]
[123]
[124]
[125]
[126]
[127]
[128]
[129]
[130]
[131]
[132]
[133]
[134]
[135]
[136]
[137]
[138]
[139]
[140]
[141]
[142]
[143]
[144]
[145]
[146]
[147]
[148]
[149]
[150]

74:1 Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?

74:2 Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, – du udløste den til din Ejendoms Stamme – Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.

74:3 Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.

74:4 Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.

74:5 Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.

74:6 Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.

74:7 På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.

74:8 De tænkte: “Til Hobe udrydder vi dem!” De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.

74:9 Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.

74:10 Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?

74:11 Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?

74:12 Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.

74:13 Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;

74:14 du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;

74:15 Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;

74:16 din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,

74:17 du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.

74:18 Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!

74:19 Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;

74:20 se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.

74:21 Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!

74:22 Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,

74:23 lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!