We Love God!

God: "I looked for someone to take a stand for me, and stand in the gap" (Ezekiel 22:30)

Biblical writers in both the OT and NT have, on the whole, fewer problems about the tension between God’s sovereignty and man’s responsibility than do many moderns. This is not because they fail to distinguish purpose and consequence, as many affirm, but because they do not see divine sovereignty and human responsibility as antitheses. In short they are compatibilists and therefore juxtapose the two themes with little self-conscious awareness of the problem (cf. Gen. 50:19-20; Jud. 14:4; Isa. 10:5-7; Hag. 1:12-14; Jn. 11:49-52).
D.A. Carson

We are today accepted in the Beloved, today absolved from sin, today acquitted at the bar of God… We are now pardoned; even now are our sins put away; even now we stand in the sight of God accepted, as though we had never been guilty. “There is therefore now no condemnation to them which are in Christ Jesus.” There is not a sin in the Book of God, even now, against one of His people. Who dares to lay anything to their charge? There is neither speck, nor spot, nor wrinkle, nor any such thing remaining upon any one believer in the matter of justification in the sight of the Judge of all the earth.
C.H. Spurgeon

Bible – danish – Salme Chapter 90:1-17.

Index: Danish Bible

 

Salme 90

[1]
[2]
[3]
[4]
[5]
[6]
[7]
[8]
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
[20]
[21]
[22]
[23]
[24]
[25]
[26]
[27]
[28]
[29]
[30]
[31]
[32]
[33]
[34]
[35]
[36]
[37]
[38]
[39]
[40]
[41]
[42]
[43]
[44]
[45]
[46]
[47]
[48]
[49]
[50]
[51]
[52]
[53]
[54]
[55]
[56]
[57]
[58]
[59]
[60]
[61]
[62]
[63]
[64]
[65]
[66]
[67]
[68]
[69]
[70]
[71]
[72]
[73]
[74]
[75]
[76]
[77]
[78]
[79]
[80]
[81]
[82]
[83]
[84]
[85]
[86]
[87]
[88]
[89]
[90]
[91]
[92]
[93]
[94]
[95]
[96]
[97]
[98]
[99]
[100]
[101]
[102]
[103]
[104]
[105]
[106]
[107]
[108]
[109]
[110]
[111]
[112]
[113]
[114]
[115]
[116]
[117]
[118]
[119]
[120]
[121]
[122]
[123]
[124]
[125]
[126]
[127]
[128]
[129]
[130]
[131]
[132]
[133]
[134]
[135]
[136]
[137]
[138]
[139]
[140]
[141]
[142]
[143]
[144]
[145]
[146]
[147]
[148]
[149]
[150]

90:1 Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.

90:2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

90:3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: “Vend tilbage, I Menneskebørn!”

90:4 Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.

90:5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

90:6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

90:7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

90:8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.

90:9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.

90:10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.

90:11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!

90:12 At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!

90:13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

90:14 mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

90:15 Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!

90:16 Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

90:17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!